Steffen Damsgaard fra Landdistrikterne er ikke klar til at rose udflytningsminister Sophie Løhdes indsats.
Steffen Damsgaard fra Landdistrikterne er ikke klar til at rose udflytningsminister Sophie Løhdes indsats.
16.05.2019 kl. 10.30

Landdistrikterne vil have udflytning op i tempo

Beregninger viser, at der skal flyttes godt 22.000 statslige job ud af Region Hovedstaden. Foreløbig er det ikke blevet til ret meget, siger kommunalforsker.
tekst Sidsel Boye

Lolland-Falster, Sønderjylland og Bornholm venter fortsat på, at de skal få del i regeringens storstilede plan om at udflytte statslige arbejdspladser. Men foreløbig er udflytningerne fortrinsvis kommet de større provinsbyer som Horsens, Viborg og Aarhus til gode, selv om de ikke umiddelbart er målgrupen.

Det siger kommunalforsker Roger Buch, Danmarks Medie- og Journalisthøjskolen i en pressemeddelelse, som er udsendt af Landdistrikternes Fællesråd.

Anledningen er, at innovationsminister Sophie Løhde (V) i Magisterbladet har brystet sig af at ville skabe  den største udflytning af statslige arbejdspladser. Men målt på de foreløbige resultater, er kommunalforskeren altså ikke imponeret. Hans beregninger viser, at det med det nuværende tempo vil tage 30 år at opnå den ønskede balance i fordelingen.

Fra 2. kvartal 2015 til 4. kvartal 2018 er det ifølge kommunalforskeren netto endt med en udflytning fra hovedstaden på 1.567. Til sammenligning viser beregningen, at der samlet skal flyttes godt 22.000 arbejdspladser, hvis der skal skabes en balance, der afspejler regionernes størrelse.

LÆS OGSÅ Bogense vil være refugium for sprogforskere

Steffen Damsgaard, Landdistrikternes Fællesråd, håber, at regeringen vil komme med endnu en flytteplan, som er mindst lige så omfangsrig som de seneste to planer. Fællesrådet foreslår blandt andet, at regeringen placerer nyoprettede statslige arbejdspladser og institutioner uden for hovedstadsområdet og flere uddannelsesinstitutioner. sib@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Landdistrikterne vil have udflytning op i tempo Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger