Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
14.05.2019 kl. 13.00

Kommune i krig mod ulovlige parkeringer

København Kommune skærper indsatsen mod ulovlige parkeringer på kommunens handicapparkering.

Det skal være slut med at benytte handicapparkeringspladser, hvis man ikke er berettiget til det. Og indsatsen mod de ulovlige parkeringer skal skrues op. Det mener et flertal af politikerne i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg.

Sidste år udstedte kommunen mere end 2.000 afgifter til bilister, der holdt på parkeringspladser reserveret til folk med handicapskilt i forruden, skriver DR.

Det koster i dag 1.020 kroner, hvis du parkerer ulovligt på en handicapplads, men i København mener man, at der er behov for at sætte endnu hårdere ind mod de ulovlige parkeringer.

– Nogle forsøger at snyde sig til en parkeringsplads uden at have ret til det, så derfor er der brug for hårdere midler. Når man sætter en handicappet i knibe, skal det kunne mærkes økonomisk, siger medlem af Teknik- og Miljøudvalget Jakob Næsager (K).

LÆS OGSÅ Læk af fortrolige oplysninger fra byråd koster 10.000 kroner i bøde

En fordobling af bøden til 2.040 kroner er et af de forslag, kommunen har sendt til transportminister Ole Birk Olesen (LA) for at ramme uIovlige parkeringer hårdere, men man skal også kunne fjerne en bil helt, hvis den spærrer pladsen for en handicappets bil. sisk@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kommune i krig mod ulovlige parkeringer Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger