Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
14.05.2019 kl. 10.30

Aarhus lader plakaterne hænge

Byrådet i Aarhus vil dispensere fra reglerne om, hvornår valgplakater senest skal være taget ned, for at tage hensyn til partiernes frivillige.

Otte dage. Så lang tid har partiernes til at pille deres valgplakater ned af lygtepæle, skilte og træer, efter at et valg er overstået. Men i Aarhus Kommune vil byrådet dispensere fra den regel, fordi der i år er to valg oven i hinanden.

Ifølge reglerne skulle europaparlamentsplakaterne ned d. 3. juni, men fordi folketingsvalget ligger d. 5. juni, vil det betyde, at alle partiernes frivillige skal ud af to omgange for at rydde op efter valgkampen.

Det vil være synd og spild af tid, mener Aarhus byråd, der altså vil se bort fra reglerne denne gang, og lade de frivillige samle alle plakater ind efter folketingsvalget d. 5. i stedet.

Det oplyser Bünyamin Simsek (V), der er rådmand for Teknik og Miljø i kommunen, til Politiken.

LÆS OGSÅ Digitalt valgsystem giver kommune millionregning

Kommunen har fået tilladelse til, at valgplakaterne til europaparlamentsvalget kan tages ned samtidig med plakater til folketingsvalget.

København vil følge trop

Københavns Kommune kan også se det smarte i at give partierne lov til at tale valgplakaterne ned samlet.

– Det vil gøre det nemmere for alle parter, hvis valgplakaterne kan tages ned i ét hug, når nu de to datoer er så tæt på hinanden, siger enhedschef Jakob Hjuler Tamsmark fra Teknik- og Miljøforvaltningen i København.

– Derfor har vi i København også henvendt os til Vejdirektoratet for at få dispensation fra reglerne, så man kan forlænge fristen på at nedtage EP-valgplakaterne, siger han i en skriftlig kommentar til Politiken. sisk@kl.dk 

LÆS OGSÅ Kronprinsesse melder sig klar til at efterfølge bykonge
Emneord
Valg

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Aarhus lader plakaterne hænge Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger