Foto: Steen Brogaard
Foto: Steen Brogaard
13.05.2019 kl. 14.00

S i nyt valgløfte: Vil indføre velfærdslov

Mette Frederiksen (S) holdt i dag et pressemøde, hvor hun lovede, at hun ville indføre en såkaldt velfærdslov, som skal sikre, at der er penge til et stigende antal børn og ældre i fremtiden, hvis hun får statsministerposten efter valget.

Valgkampen er i gang for fuld udblæsning, og med valgkamp følger nye løfter fra partier og politikere. Senest lovede Lars Løkke (V) et skattestop, således at inden skatter ville stige, og hvis enkelte alligevel gjorde, ville man kompensere for disse. Få dage inden lovede han 69 milliarder til kernevelfærd frem til 2025.

I dag præsenterede oppositionslederen, Mette Frederiksen (S), et nyt udspil sammen med Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen.

Her lovede hun, at hun vil indføre en velfærdslov, der skal sikre, at der er penge til et stigende antal børn og ældre i fremtiden.

Forslaget kommer, efter at mange kommuner længe har beklaget sig over, at de i de kommende år ikke har penge nok til at følge med den demografiske udvikling, der betyder flere ældre og børn, skriver TV2.

LÆS OGSÅ KL-formand: Stop de mange valgløfter

Det er den kritik, Socialdemokratiet nu forsøger at imødekomme med en såkaldt velfærdslov, hvor velfærdsøkonomien hvert år frem mod 2025 automatisk skal følge den demografiske udvikling.

Ifølge Finansministeriet skal det offentlige forbrug hvert år stige med 0,65 procent for at følge med den demografiske udvikling, men Socialdemokratiet har ikke lagt sig fast på, hvor grænsen for partiets velfærdslov præcis skal gå.

Lars Løkke lovede i sidste uge, at han ville lade forbruget stige i takt med den demografiske udvikling, men det står uvist, hvordan eller om han vil løfte enkelte områder markant – for eksempel daginstitutionerne, som mange forældre gik på gaden for for få uger siden.

Mette Frederiksen lovede desuden under pressemødet, at hun blandt andet vil sikre flere pædagoger, flere plejehjem og en afskaffelse af omprioriteringsbidraget, der tvinger uddannelsesinstitutioner til at spare to procent årligt. sisk@kl.dk 

LÆS OGSÅ KL: Der skal være penge i hurtig økonomiaftale

 

Her er resten af udspillet

Foruden spørgsmålet om en velfærdslov er der også en række andre elementer i velfærdsudspillet. Langt de fleste af dem har været fremme før, men som noget nyt foreslår Socialdemokratiet blandt andet, at der skal bruges færre penge på eksterne konsulenter i den offentlige sektor.

•Der skal spares tre milliarder kroner på konsulenter i det offentlige. Pengene skal gå til bedre velfærd.

•Studerende over 25 år skal have elevløn under hele uddannelsen til social- og sundhedsassistent på det såkaldte grundforløb på uddannelsen.

•Der skal være flere hjemmehjælpstimer og flere plejehjem.

•Flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver, men ingen minimumsnormeringer.

•Flere praktiserende læger, og der skal indføres en pligt for nyuddannede læger til at arbejde i en lægepraksis i et område med lægemangel.

•Der skal ansættes 1000 ekstra sygeplejersker. Forslaget er tidligere blevet kritiseret for at være svært at realisere, fordi der stort set ikke er nogen arbejdsløse sygeplejersker.

 •En afskaffelse af omprioriteringsbidraget, der tvinger uddannelserne til at spare to procent om året. Samme forslag præsenterede Venstre i sidste uge.

Kilde: TV2

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: S i nyt valgløfte: Vil indføre velfærdslov Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger