Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
13.05.2019 kl. 15.00

Brixtoftes datter stiller op til KV21

En ny kandidat har meldt sig klar til næste kommunalvalg i Gentofte Kommune.

Marie Magne Brixtofte, ældste datter af Farums tidligere borgmester, Peter Brixtofte, vil følge i sin fars politiske fodspor. Næsten da.

Hun har netop meddelt Morten Østergaard, leder af det radikale venstre, at hun ønsker at stille op til kommunalvalget i Gentofte Kommune for partiet.

Den 40-årige økonom- og psykologuddannede Marie Brixtofte afviser heller ikke, at hun på sigt vil  stille op til folketinget, siger hun til Ekstra Bladet.

Indvandrerpolitikken gav udslaget

Marie Brixtofte forklarer, at selvom der er lang tid til næste kommunalvalg, var det nødvendigt for hende at melde sig klar som kandidat.

LÆS OGSÅ Borgmesterkandidat valgt til Folketinget: Her er afløseren

– De radikale må se, hvordan de kan bruge mig. Jeg er så opildnet over det, som er sket med Nye Borgerlige og Stram Kurs. I min optik er det en direkte konsekvens af en fejlslået integrationspolitik og en populistisk tilgang fra både Venstre og Socialdemokratiet. De to partier har konkurreret om, hvem der kan lefle mest for Dansk Folkeparti, siger Marie Brixtofte.

Hun afviser samtidig at ville stemme på Venstre på grund af Inger Støjberg.

– Den er helt klokkeklar, siger hun, og mener at der skal sendes signaler om, at "stoppe al denne her populisme og finde tilbage til nogle ordentlige værdier".

Marie Brixtofte udgav i januar bogen ”Kun når det regner”. Bogen handler om hendes barndom og opvækst med faderen, som levede et skjult liv med et ødelæggende alkoholmisbrug. Peter Brixtofte døde i november 2016 - 66 år gammel. sisk@kl.dk 

LÆS OGSÅ Mister kørekort og valgbarhed

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Brixtoftes datter stiller op til KV21 Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger