Knud Ahrnkiel fra Kerteminde flirter med Stram Kurs og kan blive partiets første byrådsmedlem. (Arkivfoto)
Knud Ahrnkiel fra Kerteminde flirter med Stram Kurs og kan blive partiets første byrådsmedlem. (Arkivfoto)
08.05.2019 kl. 09.52

Byrådsmedlem flirter med Stram Kurs

Den tidligere DF'er fra Kerteminde Knud Ahrnkiel flirter kraftigt med Stram Kurs og kan dermed blive partiets første byrådsmedlem.

Stram Kurs kan være på vej til at få sit første byrådsmedlem. I hvert fald har Knud Ahrnkiel (lokal), der sidder i Kerteminde Kommunebestyrelse, tilkendegivet sin interesse for at blive medlem af partiet, hvis han altså bliver opfordret til det.

– Jeg skal have en snak med Rasmus (Paludan, partileder Stram Kurs, red.) om, hvad det her drejer sig om, og hvad drejebogen er. Det er ikke hvad som helst, jeg stiller op til eller melder mig ind i. Men det, jeg har set indtil nu, er jeg godt tilfreds med, siger Knud Ahrnkiel til TV2 Fyn.

Han siger samtidig, at hvis han bliver opfordret til det, så vil han også overveje at være folketingskandidat for partiet, der for nylig blev opstillingsberettiget til folketingsvalget den 5. juni.

Knud Ahrnkiel har siddet i kommunalbestyrelsen i Kerteminde Kommune siden valget i 2013, hvor han blev valgt som spidskandidat for Dansk Folkeparti. Hans medlemsskab af DF sluttede dog sidste år, da han kom i stormvejr efter et facebookopslag, hvor han som reaktion på en nyhed om at 12 unge med anden etnisk herkomst end dansk havde overfaldet tre andre unge i Kolding opfordrede den danske ungdom til at bevæbne sig.

LÆS OGSÅ Kronprinsesse melder sig klar til at efterfølge bykonge

– Fantastisk med den kulturberigelse, men hvor er vores friske ungdom henne, bør I ikke finde sammen, bevæbne jer, og sammen engang for alle fjerne den ondskab, husk med ondt skal ondt fordrives, lød opfordringen i facebookopslaget, som han siden trak tilbage, fordi han ikke ville opfordre nogen til at bevæbne sig og mente, at han var blevet misforstået.

Efter at have talt med DF's partikontor, valgte han selv at melde sig ud af Dansk Folkeparti.

Men nu kan han altså være på vej til at melde sig ind i Stram Kurs, og flirten bliver da heller ikke afvist af partiet.

Rasmus Paludan, der er stifter og partileder i Stram Kurs, siger til TV2 Fyn, at han glæder sig over Ahrnkiels interesse, men at Ahrnkiel skal starte med at melde sig ind i partiet, før et eventuelt kandidatur kan komme på tale. jki@kl.dk

LÆS OGSÅ Rødovres borgmester genopstiller ikke
Emneord
FV19, Valg, Folketinget, Navne

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Byrådsmedlem flirter med Stram Kurs Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger