Pia Lange Christensen bliver ny direktør i VisitAarhus. (Foto: VisitAarhus)
Pia Lange Christensen bliver ny direktør i VisitAarhus. (Foto: VisitAarhus)
06.05.2019 kl. 13.51

VisitAarhus udpeger ny direktør

VisitAarhus har fundet sin nye direktør. Hun bliver hentet i Region Midtjylland, hvor hun har været chef for regional udvikling.

Det blvier den 45-årige Pia Lange Christensen, der skal stå i spidsen for turismeindsatsen i kommunerne omkring Aarhus. Det skriver VisitAarhus i en pressemeddelelse.

– Det er et drømmejob for mig at stå i spidsen for Danmarks største destinationsselskab uden for hovedstaden og for den ambitiøse vækststrategi, der netop er vedtaget. Jeg glæder mig meget til at komme i gang med arbejdet sammen med en kompetent bestyrelse, 35 dygtige medarbejdere og mange dedikerede samarbejdspartnere i erhvervslivet og kommunerne, siger Pia Lange Christensen.

Hun kommer fra en stilling som chef for regional udvikling i Region Midtjylland. Hun er uddannet journalist og har efteruddannet sig ved både Aarhus Universitet og Copenhagen Business School.

Med sin bagggrund som journalist og lederkurser bibringer hun de rette kompetencer til stillingen, fortæller VisitAarhus' bestyrelsesformand, Sten Tiedemann.

LÆS OGSÅ Furesø henter ny kommunaldirektør i Middelfart

– Turismen i Aarhus er vokset markant, og der er fokus på området som internationalt hotspot for konference-, krydstogt- og feriegæster. Det er vigtigt, at vi beholder foden på speederen, og Pia Lange Christensen er med sit unikke kompetencesæt den helt rette profil til at styre bussen fremad. De kommercielle overnatninger er steget til 3 millioner, og med det enorme potentiale, der ligger i fusionen med Djursland, kan vi vækste endnu mere. Jeg er overbevist om, at vores nye direktør kan indfri potentialet, siger Sten Tiedemann.

Pia Lange Christensen tiltræder i midten af maj, hvor hun går i gang med at tage næste skrift i områdets udviklingsstrategi.

– Jeg glæder mig til at komme rundt og tale med de mange engagerede samarbejdspartnere i turismeerhvervet og kommunerne. De stærke partnerskaber er fundamentet, når vi sammen skal løfte turismen op på næste niveau og i endnu højere grad tiltrække turister, talent, flyruter, kongresser og investeringer til vores fantastiske område, siger Pia Lange Christensen. jki@kl.dk 

Om VisitAarhus

VisitAarhus er den officielle turistorganisation i Aarhusområdet og har til formål at medvirke til at udvikle turismen og markedsføre destinationen som ferie- og rejsemål. VisitAarhus er en erhvervsdrivende fond, hvis mission er at bidrage til, at turismen i Aarhusområdet skaber resultater i byen, regionen og hele Danmark ved at positionere og udvikle Aarhus som en viden- og oplevelsesby med kvalitetsoplevelser for borgere, virksomheder og gæster.

Emneord
Turisme, Navne, Ledelse

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: VisitAarhus udpeger ny direktør Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger