Kristian Andersen (KD). (Foto: Ringkøbing-Skjern Kommune)
Kristian Andersen (KD). (Foto: Ringkøbing-Skjern Kommune)
06.05.2019 kl. 10.56

Kommunal stemmesluger vil afløse partiformand i tv-debatter: Bliver afvist af DR og TV2

Kristendemokraterne sender den kommunale stemmesluger Kristian Andersen i tv-ilden i stedet for partiformand Stig Grenov. Manøvren skal sikre kredsmandat i Andersens lokalområde.

Opdateret kl. 11.46

TV2 og DR oplyser til dr.dk, at Kristian Andersen ikke får lov til at deltage i partilederdebatterne. Det er nemlig kun partiledere, der bliver inviteret til debatterne, lyder det fra både DR og TV2. Dermed skal Kristendemokraterne stille med formand Stig Grenov.

- - - - -

Når de sidste store tv-debatter op mod folketingsvalget løber over skærmen, så bliver det ikke Kristendemokraternes formand, Stig Grenov, der skal debattere med de andre partiledere. I stedet bliver det 2. viceborgmester fra Ringkøbing-Skjern Kommune, Kristian Andersen, der skal forsøge at overbevise vælgerne om, at partiet fortjener repræsentation på Christiansborg. Det skriver Jydske Vestkysten.

LÆS OGSÅ Blodbad blandt DF's dobbeltmandater

Kristendemokraterne sætter nemlig alt ind på at vinde et kredsmandat i Vestjylland. Her hører Kristian Andersen hjemme, og ved kommunalvalget i november 2017, skrabede han et ganske stort antal stemmer sammen. Den store tilslutning håber Kristendemokraterne at bygge videre på og samle nok stemmer til et kredsmandat, forklarer Kristian Andersen.

– Vi er overbeviste om, at vi kan vinde et kredsmandat i Vestjylland, og her er det mest sandsynligt, at jeg bliver valgt. Derfor giver det mest mening, at det er mig, der tager opgaven, siger Kristian Andersen til Jydske Vestkysten.

Kristian Andersen fik 3.618 personlige stemmer ved kommunalvalget i 2017 i Ringkøbing-Skjern – flere end nogen andre kandidater i kommunen – hvor partiet i alt fik godt 5.000 stemmer.

For at vinde et kredsmandat i Vestjylland skal partiet have omkring 18.000 stemmer, hvilket ville være en fordobling af den vestjyske stemmefangst ved det seneste folketingsvalg i 2015. jki@kl.dk

LÆS OGSÅ Rokade aflyst: S beholder borgmesterposten i Slagelse

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kommunal stemmesluger vil afløse partiformand i tv-debatter: Bliver afvist af DR og TV2 Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger