Foto: Roskilde Kommune
Foto: Roskilde Kommune
20.06.2019 kl. 09.00

Stadion-projekt i Roskilde genstartes

Økonomien i kommunens nuværende stadion-projekt hænger ikke sammen med et minus på 40 millioner kroner. Derfor har Økonomiudvalget besluttet at starte en ny lokalplanproces, der giver plads til flere boliger.
tekst Tom Ekeroth

Roskilde Kommune har oplevet et konstruktivt og gensidigt respektfuldt samarbejde med FB Gruppen. Desværre har økonomien ikke hængt sammen i projektet.

Hvis det skal være muligt at bygge et nyt stadion, bliver det derfor nødvendigt, at der bygges yderligere en etage på syd-, vest- og nordfløjen af stadion, hvilket vil give flere boliger og dermed indtægter for en projektudvikler. Det nye projekt vil medføre udfordringer for parkering og ændrede skygge- og lysforhold for naboer - derfor sættes en ny lokalplanproces i gang.

– Vi har forsøgt med mange løsninger, men faktum er, at udvikler mangler 40 millioner kroner for, at projektet kan blive en realitet. Roskilde Kommune skal spare 125 millioner kroner på næste års budget. Derfor kan og vil Byrådet ikke udskrive en sådan check, og vi kigger nu på alternativer for at få økonomi i projektet, siger borgmester Joy Mogensen (S).

Forud for beslutningen om en ny lokalplan og udbud er gået mere end to år med udbud, udarbejdelse af lokalplaner og langstrakte forhandlinger siden byrådet i februar 2016 godkendte at gå ind i projektet.

LÆS OGSÅ Forurening gør nyt stadion dyrere

– Projektudvikler FB Gruppen og Roskilde Kommune har haft et konstruktiv samarbejde, men er nu enige om, at der ikke kan opføres et nyt stadion under de nuværende rammer. Nu skal det undersøges, om et højere stadion kan bygges i forhold til blandt andet ændret parkeringsforhold og skyggegener for naboer. Det er sidste forsøg, og det skal forsøges. Men jeg vil ikke lægge skjul på, at det ser svært ud, siger Joy Mogensen.

Ændrede rammer for stadion og proces

En ekstra etage vil give mulighed for, at der kan anlægges cirka 190 ungdomsboliger og cirka 125 mindre familieboliger svarende til omkring 75 flere boliger end det hidtidige projekt.

Der går nu en ny lokalplansproces i gang. Det tager et år at udarbejde, og samtidig skal der foretages et nyt udbud efter lokalplanprocessen. Det vil tage minimum halvandet til to år, før en kontrakt på byggeriet kan underskrives. tek@kl.dk 

Emneord
Anlæg, Fritid

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Stadion-projekt i Roskilde genstartes Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger