Illustration: Solrød Kommune
Illustration: Solrød Kommune
20.06.2019 kl. 10.30

Klar til eventyrligt byggeri efter konkurs

Efter den første entreprenør gik konkurs, har Solrød Kommune nu fundet en ny entreprenør, som kan puste liv i planerne om en innovativ daginstitution i Havdrup Vest med masser af plads til eventyr, tumleri og højtlæsning.
tekst

En innovativt og fremadskuende daginstitution med højt til loftet, der inviterer til eventyr, leg og læring i trygge rammer. Sådan bliver den nye daginstitution i Havdrup Vest med navnet Eventyrhaven, der skal udgøre de fleksible og moderne nye rammer for den nuværende daginstitution Lindebo.

Oprindeligt var det meningen, at Daurehøj Erhvervsbyg A/S skulle bygge den eventyrlige, nye daginstitution, men firmaet gik konkurs få dage efter, det havde vundet opgaven. Firmaets projektforslag var dog så innovativt og kvalitetsbevidst, at byrådet valgte at bibeholde det og sende projektforslaget i udbud som en totalentreprise. Og sidste møde før sommerferien  har byrådet nu valgt virksomheden Elindco som den nye totalentreprenør.

– Det har aldrig været en hemmelighed, at forventninger til vores kommende, eventyrlige og innovative daginstitution i Havdrup vest fra starten af har været tårnhøje. Og vi har fuld tiltro til, at Elindco kan løfte opgaven og skabe de fleksible og moderne rammer, hvor vores børn kan trives, udvikles og lære, som vi har skitseret i projektforslaget, siger Kim Sunesen (V), formand for Familie- og uddannelsesudvalget.

Overskriften på den nye daginstitution er ”Det eventyrlige og moderne børnehus”, som er en titel, der er blevet til på baggrund af flere forskellige workshops med forældre og personale.

LÆS OGSÅ Børns læselyst skal styrkes i disse onlinetider

Eventyrhaven leder da også med sit sprælske udseende tankerne hen på et kæmpe stort, eventyrligt sneglehus omkranset af indbydende legearealer med et hyggeligt lille gårdrum i midten af det hele.

Det er planen, at byggeriet af den moderne, nye daginstitution skal starte op i oktober 2019, og de fleksible nye rammer for Havdrups mindste børn er planlagt til at stå færdige i september 2020. 

Med de innovative nye rammer vokser Havdrup-daginstitutionen sig samtidig stor nok til at rumme den stigende popularitet hos børnefamilierne og det børneboom, som Havdrup og hele Solrød Kommune oplever. tek@kl.dk 

Emneord
Dagtilbud, Byggeri

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Klar til eventyrligt byggeri efter konkurs Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger