Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
20.06.2019 kl. 09.00

Billund overskrider budgettet

Alt tyder på, at Billund Kommune kommer til at overskride årets budget. Det skal der gøres noget ved, har politikerne nu lovet sig selv og hinanden.
tekst Tom Ekeroth

Årets første budgetopfølgning i Billund Kommune, som er en foreløbig forudsigelse af, hvordan årsregnskabet kommer til at se ud, viser at der bliver brugt flere penge end budgetteret  .

– Når vi kigger på det oprindelige budget, så har vi en overskridelse på 25 millioner kroner. Det er det samme, man forventer, at vi overskrider servicerammen med, og det er noget, vi skal være meget opmærksomme på, sagde borgmester Ib Kristensen (V) på det byrådsmøde, hvor budgetopfølgningen blev politisk behandlet.

Ved samme lejlighed blev der ifølge Jydske Vestkysten givet håndslag på, at de politiske udvalg i den resterende del af året skal være mere opmærksomme på at overholde  budgetterne. Udvalgene har ganske enkelt fået til opgave at skabe balance i budgetterne.

– 25 millioner er ikke noget, vi kan forvente bare går over, men vi kan da glæde os over, at det bare er den første budgetopfølgning, og så kan vi håbe, at det bliver bedre i løbet af året, sagde Ib Kristensen i følge avisen.

LÆS OGSÅ Udgifter til anbringelser eksploderer
FOR ABONNENTER

Det er primært inden for social og sundhed, at der er blevet brugt for mange penge.

På børneområdet er der brugt 4,9 million kroner mere end budgetteret, mens der inden for ungeområdet er brugt 9,6 million kroner mere, end der var afsat. Anbringelsesområdet inden for unge kommer til at bruge 8,4 millioner kroner mere end budgetteret.

Billund Kommune har i indeværende år en anlægsramme på 93,7 millioner kroner.

Den forventes at bliver overskredet med 25,2 millioner kroner. tek@kl.dk 

Emneord
Budget, Anbringelser

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Billund overskrider budgettet Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger