Cømert Sonsuz under sin tilbageholdelse i Istanbul. (Privatfoto)
Cømert Sonsuz under sin tilbageholdelse i Istanbul. (Privatfoto)
15.06.2019 kl. 11.24

Byrådsmedlem tilbageholdt i Tyrkiet: De ville overfalde mig

Cømert Sonsuz, der er byrådsmedlem i Fredensborg, blev på en ferietur til tyrkiet tilbageholdt i lufthavnen.

Torsdag formiddag blev Cømert Sonsuz (S), der er byrådsmedlem i Fredensborg Kommune og af kurdisk afstamning tilbageholdt i flere timer i lufthavnen i Istanbul efter en ferietur. Det skriver han på sin facebookside.

– Tyrkisk politi har tilbageholdt mig i Istanbul. Flere betjente har omringet mig - forsøgt at tage min mobil fra mig -ventet i flere timer - truet mig - påstår at jeg er provokatør og er anholdt nu. Ddet skulle være simpelt forlænget weekend. Det er usikkert om jeg kan tage hjem, skrev Cømert Sonsuz i sit facebookopslag torsdag formiddag klokken 11.

På det tidspunkt var han tilbageholdt af politiet, og først klokken 16.30 torsdag eftermiddag, kunne han på sin facebookside fortælle, at han var blevet løsladt igen.

– Psykisk er jeg meget påvirket og fortsat i chok .På et tidspunkt var der 10 betjente omkring mig i flere timer. To af dem ville overfalde mig - godt at der var kamera overvågning, som stoppede dem. Kun fordi jeg talte og ville i dialog. Jeg hørte dem sige, at de skulle lave om på politirapporten. Jeg laver en uddybbende beskrivelse af min oplevelse når jeg kommer hjem.

LÆS OGSÅ Byrådsmedlem i Skanderborg død

Han ved stadig ikke, hvorfor han blev tilbageholdt, men til netmediet A4 Nu spekulerer Lars Aslan Rasmussen (S), der er folketingsmedlem og ligesom Sonsuz har kurdiske aner, i, at det er Erdogan-tro danske tyrkere, der har meddelt det tyrkiske styre, at Cømert Sonsuz er modstander af Erdogan.

Cømert Sonsuz, der blev valgt til byrådet for første gang i 2017, kom hjem til Danmark fredag eftermiddag. jki@kl.dk

Emneord
Navne

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Byrådsmedlem tilbageholdt i Tyrkiet: De ville overfalde mig Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger