Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
14.06.2019 kl. 12.30
FM19

Børn med romkugler som frokost

Flere forældre fravælger folkeskolen, Danmarks vigtigste fællesskab, og det er der flere forskellige forklaringer på, alt efter hvem der debatterer. Men der er udbredt enighed om, at folkeskolen skal tales op.
tekst Tom Ekeroth

Maria Blankensteiner er mor til en datter, der skal i femte klasse. Hun tror på Folkeskolen, så meget, at hun er formand for foreningen Brug Folkeskolen, som er startet i København, hvor udviklingen er vendt til fordel for Folkeskolen. Men som helhjertet fan satte hun på Folkemødet også nogle billeder på, hvad der kan gå galt, selv om man støtter alt det, som Folkeskolen kan:

– Vi oplever også dysfunktionelle familier. Børn, som kun har romkugler med til frokost i stedet for madpakker. Og vi forældre skal ikke være socialrådgivere, sagde hun.

At Folkeskolen har stærke tilhængere, viste debatten "Folkeskolen: Danmarks vigtigste fællesskab" i høj grad og Jacob Fuglsang, Politikens uddannelsesredaktør, udnævnte den til at være Folkemødets vigtigste debat. Men er det Folkeskolens tilgængelighed, mangel på ressourcer, inklusion, der ikke er lykkes eller skolereformen, som nogen også mente?

Det sidste synspunkt fik formanden for Skolelederforeningen Claus Hjortdal til, at sige, at folkeskolen befinder sig i en udsat situation, og at det er udsagn om, at reformen har været en bombe under skolen, der får forældre til at vælge den fra.

LÆS OGSÅ Rådmand vil lukke skole i Vollsmose

Men man ved faktisk noget om, hvornår forældrene vælger privatskoler til. Ifølge børne- og kulturdirektør i Ballerup Anna Vang, der er formand for børne- og kulturcheferne, er der to tidspunkter:

Lige når barnet er født. Her vælger forældrene ud fra debatten om skolen, for de har sjældent noget kendskab til de skoler, der er i nærheden.

Det andet store tidspunkt er ved udskolingen, hvor eleverne skal skifte lærere igen og forældrene derfor siger, at så kan de lige så godt skifte skole. tek@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Børn med romkugler som frokost Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger