Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
04.06.2019 kl. 11.30

Kommunalpolitiker tiltalt for vold mod sine børn

En kommunalpolitiker fra partiet Venstre er af Anklagemyndigheden tiltalt for vold mod sine børn. Det kom frem under et retsmøde tirsdag, hvor der blev navneforbud i sagen. Det skriver B.T.
tekst Tom Ekeroth

Politikeren er tiltalt for overtrædelse af straffelovens paragraf 245, fordi vedkommende ifølge Anklagemyndigheden ved Retten i Roskilde skulle have mishandlet sine børn gennem en længere periode. Tiltalen drejer sig om mishandling efter straffelovens paragraf om vold af særlig farlig karakter. Ifølge anklageren har mishandlingen stået på siden 1999 og skulle være gået ud over alle politikerens tre børn.

Hvad mishandlingen nærmere skulle bestå af, kom ikke frem, men den tiltaltes advokat Mads Krøger Pramming begrundede blandt andet sin anmodning om et navneforbud med, at der »kun« var tale om »lammere«, og at der ikke som sådan var tale om, at den tiltalte skulle have mishandlet eller udøvet grov vold mod sine børn, skriver B.T. Flere medier protesterede mod navneforbuddet

"Lammere" og andre slag mod kroppen er såkaldt almindelig vold efter en mildere paragraf. Men da volden – ifølge påstanden – skal være sket mod børn og igennem flere år, har anklagemyndigheden besluttet at placere sagen under den alvorligere bestemmelse i straffeloven.

Forsvareren forklarede videre, at der var tale om en ulykkelig familiekonflikt. Politikeren nægter sig skyldig.

LÆS OGSÅ Politiker har fået nok: Anmelder borger bag Facebook-side for injurier
FOR ABONNENTER

Retten behandler sagen 17., 19. og 24. juni. tek@kl.dk 

Emneord
Byråd, Kriminalitet

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kommunalpolitiker tiltalt for vold mod sine børn Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger