Op til 100 året for Gebforeningen er den gamle grænse synliggjort med hvis pæle foto: Esbjerg Kommune
Op til 100 året for Gebforeningen er den gamle grænse synliggjort med hvis pæle foto: Esbjerg Kommune
04.06.2019 kl. 11.20

Esbjerg går til grænsen

I 2016 foreslog en lokal initiativgruppe, at Esbjerg Kommune kunne etablere en vandresti langs den tidligere grænse syd for Ribe. Nu støtter Nordea-fonden projektet med to millioner.
tekst Tom Ekeroth

Målet med stien var at sikre, at erindringen om grænselandet ikke forsvinder, og at der også i fremtiden vil være fysiske spor efter den dansk-tyske grænse fra 1864-1920. Esbjerg Kommune afsatte midler til projekteringen af stien, og i 2018 besluttede forligsparterne bag budgettet, at 3,3 millioner kroner skulle bruges på etableringen.

Nu støtter Nordea-fonden projektet med to millioner kroner, hvilket muliggør projektets oprindelige omfang med en samlet pris på lidt over seks millioner kroner.

– Grænsestien vil inspirere flere til at komme ud i det fri og samtidig blive lidt klogere på et vigtigt stykke danmarkshistorie, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden.

Nordea-fondens engagement i projektet glæder formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen (S).

LÆS OGSÅ Kommuner siger nej til at være værter ved EM i fodbold

 – Vi er taknemmelige for, at Nordea-fonden med til at sikre, at naturoplevelserne langs Grænsestien iscenesættes gennem en samlende fortælling, som helt sikkert vil glæde mange kommende generationer, siger Søren Heide Lambertsen.

Ruteføringen af den 33 km lange vandresti ny stirute langs den tidligere 1864-1920 grænse syd for Ribe fra grænsesten nr. 1 ved Kong Chr. X's Dige ved Vester Vedsted til Gelsbro i øst og mod nord til Kalvslund og til Kongeåen er nu ved at være helt på plads, og der har været stor velvilje blandt de berørte lodsejere langs ruten.

Naturoplevelser med historisk vingesus

Brugerne af stien vil omfatte brugere, som bor tæt på stien og vil bruge den til rekreative formål, og dertil kommer, at også mange turister vil fatte interesse for stiens muligheder.

Besøgende kan gå langs hele ruten, men med tre startbaser kan besøgende også vælge at tage stien i mindre bidder ad gangen. Formidlingen af historien omkring den tidligere grænsedragning vil fysisk foregå via informationstavler ved startbaserne og skilte i landskabet. Der arbejdes også med nye former for levendegørelse af historien undervejs, mens formidlingen af dyre- og plantelivet langs stien også bliver en del af det planlagte materiale.

LÆS OGSÅ Nyborg Kommune vil råbe højere

Om blot et år skal Grænsestien stå klar i forbindelse med fejringen af 100-året for Genforeningen med Sønderjylland. Derfor vil den fysiske etablering gå i gang i september. tek@kl.dk 

Emneord
Anlæg, Branding, Kultur

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Esbjerg går til grænsen Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger