Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
09.01.2019 kl. 12.30

Ballerups kommunaldirektør mener, at sygefraværstal skal sættes i perspektiv

Ballerup Kommune har landets højeste sygefravær for kommunalt ansatte. Men tallene skal ses i forskellige perspektiver, mener kommunaldirektøren. Blandt andet i forhold til deltids- og langtidssygemeldinger.

Ballerup Kommune har 15,1 sygefraværsdage pr. fuldtidsstilling. Det viser en ny rapport fra Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet, der blev offentliggjort ved udgangen af 2018. På landsplan var sygefraværet i kommunerne blandt alle ansatte 11,6 dage pr. fuldtidsansat i 2017.

Selvom Ballerup Kommunes kommunaldirektør, Eik Møller, tager tallene alvorligt, så mener han, at tallene kan ses på flere måder.

– Vi er i gang med at finde en forklaring, men man må sige, at tallene kan bruges og tolkes på mange måder. Vi bruger generelt KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) tallene, hvor kommunerne sammenligner sig med hinanden på samme måder. Hvis man ser på de tal, så ligger Ballerup meget bedre. Tallene i denne rapport medregner en masse andre faktorer, som eksempelvis deltidssygemeldinger, siger Eik Møller til Ballerupbladet.

Kigger man på de nyeste tal fra KRL fra 2017, har Ballerup Kommune 12 sygefraværsdage pr. fuldtidsstilling. Her var gennemsnittet for regionerne og kommunerne 11,4 sygefraværsdage pr. fuldtidstilling. 

LÆS OGSÅ Derfor er de mindre syge i Vestdanmark

Ballerup Kommune holder systematisk øje med sygefraværet i kommunen, men man vil gerne vil fastholde sygemeldte medarbejdere på arbejdspladsen.

– I Ballerup fyrer vi ikke folk, hvis de er eksempelvis langtidssygemeldte eller har alvorlig sygdom. Vi vil hellere deltidssygemelde folk, hvor de måske godt kan passe telefonen, selvom benet er brækket, så man på den måde fastholder medarbejderen til arbejdspladsen og til arbejdsmarkedet. Den slags deltidssygemeldinger boner jo ud på sådan en undersøgelse, og derfor ligger vi dårligt placeret, siger Eik Møller til Ballerupbladet. sarp@kl.dk

Emneord
Sundhed, Ledelse

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Ballerups kommunaldirektør mener, at sygefraværstal skal sættes i perspektiv Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger