Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
24.01.2019 kl. 10.30

Mange fyringer i Svendborg-skoler

28 lærere, fem pædagoger og tre pædagogiske assistenter i Svendborg Kommune mister jobbet. Årsagen er besparelser og faldende børnetal.
tekst Tom Ekeroth

Besparelser og faldende børnetal er årsag til, at 36 ansatte i Svendborg Kommunes folkeskoleområde mister jobbet. 

– Skolerne har meldt ind, hvor mange lærere de får i overskud i det kommende skoleår, siger skolechef i Svendborg Kommune Nanna Lohman til Fyens Stiftstidende.

Dertil kommer fem pædagoger og tre pædagogmedhjælpere. Det er endnu ikke fastlagt, om der skal ske fyringer blandt det administrative arbejde.

Lone Clemmensen, som er formand for Øhavets Lærerkreds og fællestillidsmand for lærerne i Svendborg  Kommune, havde ikke set de mange afskedigelser komme:

LÆS OGSÅ Danmarks Lærerforening går i minus

– Jeg er meget overrasket. Min forventning var, at man i stedet havde valgt at højne kvaliteten. Lærerne er i forvejen pressede, men i stedet for at gøre noget ved det har man altså valgt at fastholde det niveau, man har nu. Og det gør det svært at leve op til de krav, som politikerne stiller til undervisningen, siger Lone Clemmensen til Fyens Stiftstidende. tek@kl.dk 

Emneord
Skoler

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Mange fyringer i Svendborg-skoler Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger