Hunden Banjo er hver dag med i  den nystartede klub for yngre borgere med demens i Greve. Foto: Greve Kommune.
Hunden Banjo er hver dag med i den nystartede klub for yngre borgere med demens i Greve. Foto: Greve Kommune.
23.01.2019 kl. 10.45

Nyt tilbud for yngre borgere med demens

Klub Aktiv er et nyt tilbud til greveborgere under 65 år, der har diagnosen demens. Lige nu inviterer klubben dem til at være med til at indrette klubbens lokaler og planlægge dens aktiviteter.
tekst Tom Ekeroth

Yngre Greveborgere med demens får nu et sted, som er dedikeret til præcis dem. Det er Klub Aktiv, som holder åbent i dagtimerne på alle hverdage.

I Greve er der ifølge statistikken 50 demensramte borgere under 65 år. De fleste af dem klarer sig sandsynligvis med familiens hjælp. Erfaringen fra andre steder i Danmark viser dog, at de kan være meget isolerede på grund af deres sygdom. 

Tidlig hjælp giver livskvalitet

– Vi vil gerne lære de yngre borgere med diagnosen demens at kende tidligt i deres forløb, for så kan vi hjælpe dem med at vedligeholde deres færdigheder i så lang tid som muligt, siger den ansvarlige leder for kommunes demenstilbud, Susanne Ormstrup.

Formand for Social, Sundheds- og Psykiatriudvalget Liselott Blixt (DF) er glad for, at kommunen nu har et godt og professionelt tilbud til kommunens yngre borgere med demensdiagnosen:

LÆS OGSÅ Whistleblower afslørede snyd med handicapsager

– De er nogle af vores allermest sårbare borgere, så dem skal og kan vi tage os godt af. I Klub Aktiv får de professionel støtte og hjælp til en god hverdag. Det har jeg det rigtig godt med, siger hun.

Motion og shopping på programmet

I Greve Kommunes nye Klub Aktiv får de unge borgere med demens mulighed for at være udendørs, dyrke motion og deltage i kulturelle aktiviteter sammen med andre fra klubben. De er selv med til at beslutte aktiviteterne og sætte deres præg på dagligdagen.

Lige nu har to-tre yngre borgere fundet vej til det nye tilbud, og de har blandt andet været på juleshopping, på besøg hos garden på Rosenborg og til udstilling hos Royal Copenhagen sammen med en medarbejder. 

I disse dage er de sammen ved at indrette Klub Aktivs lokaler i stueetagen på Nældebjerg – Kompetencecenter for Demens.

LÆS OGSÅ Jobcentre omsætter drømme til virkelighed
FOR ABONNENTER

– Vi kan hjælpe de yngre borgere med at få mere tryghed og livskvalitet i hverdagen. Samtidig kan vi også aflaste ægtefæller og børn, så de trygt kan passe deres arbejde eller skole. Hvis der er behov for det, kan vi også holde aftenåbent eller weekendåbent, siger Susanne Ormstrup.  tek@kl.dk 

Emneord
Handicap, Sundhed

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Nyt tilbud for yngre borgere med demens Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger