Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
16.01.2019 kl. 15.43

Læreruddannelsen er forbedret, men for uambitiøs

Læreruddannelsen er på rette vej og er på en række områder forbedret efter reformen, men ambitionsniveauet bør løftes. Sådan lyder det i den netop offentliggjorte evaluering. Ministeren vil have en læreruddannelse på højt internationalt niveau.

Regeringens ekspertgruppe har offentliggjort den længe ventede evalueringsrapport af læreruddannelsen. Formanden for KL's Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen (S) hilser rapporten velkommen og hæfter sig i første omgang ved rapportens positive konklusioner.

– Jeg er særdeles tilfreds med, at evalueringen af læreruddannelsen nu slår fast, at uddannelsen er på rette vej, men også at det er et langt sejt træk. Det er helt afgørende, at regeringen og professionshøjskolerne prioriterer en af de allervigtigste uddannelser, vi har, siger Thomas Gyldal Petersen (S).

Ekspertgruppen vurderer, at intentionerne med reformen af læreruddannelsen fra 2013 på nogle områder er indfriet, mens der er udfordringer på andre.

På den positive side fremhæver ekspertgruppen, at læreruddannelsen i dag fokuserer mere på at klæde de studerende på til at undervise i deres fag. Derudover vurderes det, at praktikken er blevet styrket. Og så er det lykkedes at tiltrække ansøgere til læreruddannelsen med højere karakterer. Ekspertgruppen peger dog på, at det fortsat er væsentligt at have opmærksomhed på, hvordan læreruddannelsen også fremadrettet tiltrækker motiverede studerende.

LÆS OGSÅ Bondo begejstret for tjek af læreruddannelsen

Uambitiøst

På den kritiske side viser evalueringen, at læringskulturen på læreruddannelsen ikke er ambitiøs nok. De studerende bliver ikke mødt af tilstrækkeligt høje forventninger, og der er for stor forskel på den indsats, de studerende lægger på uddannelsen. Konkret viser evalueringen, at der er for mange studerende, der kommer igennem læreruddannelsen med en for lav studieintensitet.

Ekspertgruppen peger desuden på, at uddannelsen er usammenhængende med mange små moduler, og at det er en svaghed, at forskningsviden ikke inddrages systematisk i undervisningen og i de studerendes bachelorprojekter.

Ifølge ekspertgruppen skal uddannelsen udvikles på en række områder for at leve op til målene om høj kvalitet og tydelig relevans for folkeskolen.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) vil studere rapporten med henblik på at hæve kvaliteten yderligere.

LÆS OGSÅ KL: Folkeskolen har brug for bred opbakning

– Læreruddannelsen er én af de vigtigste, vi har, for her uddanner vi dem, der skal fylde vores børn med viden, mod og nysgerrighed. Det er godt, at uddannelsen på nogle områder er blevet bedre og mere attraktiv for de studerende. Men jeg er bekymret for det faglige niveau og studieintensiteten, som er for lav. Regeringen har høje ambitioner for læreruddannelsen, da vi skal have endnu dygtigere lærere. Nu vil jeg nærlæse evalueringen og drøfte konklusionerne med forligspartierne. Det er afgørende, at vi får en læreruddannelse, som har et højt niveau, og som er på højde med den internationale udvikling, så vi kan tiltrække de dygtigste studerende, siger Tommy Ahlers.

Skal gøres klar til virkeligheden

I KL hæfter man sig ved, at en stor andel af de læreruddannede ikke føler sig klædt på deres første job.

– Vi er meget positive over at ekspertgruppen i deres evaluering når frem til, at der er behov for at have fokus hvordan uddannelsen gør dem klar til praksis. Det gælder ting som klasserumsledelse, forældresamarbejde og tværprofessionelt samarbejde, siger Thomas Gyldal Petersen, formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg.

Delanalyser har undervejs i ekspertgruppens arbejde vist, at de nyuddannede lærere ikke har følt sig klar til at stå foran elever og forældre efter endt uddannelse.

LÆS OGSÅ Ny politisk aftale om folkeskolen: Yngste elever får kortere skoledage

For at få løst den problemstilling har KL og Lærernes Centralorganisation bedt Lærerkommissionen om at komme med anbefalinger i forhold til nyuddannedes overgang til lærerlivet, herunder anbefalinger der retter sig mod en styrket praktik. KL vil også se nærmere på, hvordan man kan arbejde med eksempelvis forsøgsskoler, hvor folkeskolen og professionshøjskolerne samarbejder om viden om praksis.

Thomas Gyldal Petersen undres også over den lave studieintensitet. Selv om det er positivt at professionshøjskolerne har fokus på studieaktiviteten på tværs af skolerne, så er de ikke i mål med at øge studieintensiteten. Det er en prioritering, som KL gerne ser, at uddannelsesstederne tager til sig.

– Jeg kan slet ikke forstå, at man på en videregående uddannelse kan nøjes med 13 skemalagte timer om ugen, der må intensiteten nødvendigvis stige. I KL glæder vi os i øvrigt - som meduddannere og aftagere på området - til at blive indkaldt til en dialog med ministeren om uddannelsen, som der er aftalt i økonomiaftalen, siger Thomas Gyldal Petersen. tkn@kl.dk

Ekspertgruppens fremhæver

•Behov for at uddannelsen i højere grad er eksponent for den gode undervisning bl.a. på baggrund af at uddannelsen skal være centrum for didaktisk udvikling. 

•Mere forskningsnær praksis – studerende skal blive bedre til at forholde sig eksperimenterende, undersøgende og analyserende til praksis. 

•Livslang læring – behov for systematisk fokus på overgangen fra at være studerende at være nyuddannet samt løbende kompetenceudvikling.

Ekspertgruppens opdrag

•Ekspertgruppen har vurderet læreruddannelsens kvalitet og relevans, herunder uddannelsens stærke og svage sider.

•Ekspertgruppen har vurderet, om læreruddannelsen fra 2013 lever op til målene fra den politiske aftale fra 2012 og har derudover belyst en række elementer, der er blevet sat særlig fokus på fra politisk hold eller i offentligheden. Det samlede fokus for evalueringen er operationaliseret i en række evalueringsspørgsmål.

•Ekspertgruppen har udpeget områder, hvor der er behov for udvikling for at styrke opfyldelsen af de politiske målsætninger med den nye læreruddannelse samt identificeret og fremhævet eksempler på god praksis.

Ekspertgruppen har undervejs i arbejdet offentliggjort tre tematiske delanalyser, der har haft fokus på:

•Del 1: Indhold, faglige krav og almen dannelse (offentliggjort marts 2018)

•Del 2: Kvalitet i undervisningen (offentliggjort august 2018)

•Del 3: Match med behovene i folkeskolen (offentliggjort november 2018)

Datagrundlaget for den samlede evaluering er ekspertgruppens besøgsrunde på alle syv professionshøjskoler, de tre tematiske delanalyser samt en supplerende analyse af optaget på læreruddannelsen.

Ekspertgruppens medlemmer

•Elaine Munthe (formand), professor og dekan ved Fakultet for utdanningsvitenskap og humaniora, Universitetet i Stavanger, og leder af Nasjonalt Råd for Lærerutdanning.

•Sven-Erik Hansén, Ph.d., professor emeritus, Fakulteten för pedagogik och välfärdsstudier, Åbo Akademi.

•Per B. Christensen, formand for lærerkommissionen, formand for Akkrediteringsrådet og tidligere direktør for Børn, Unge og Uddannelse i Næstved Kommune.

•Carsten Aude, skoleleder på Sabro-Korsvejskolen i Aarhus Kommune, og medlem af Skolelederforeningens lokale bestyrelse i Aarhus Kommune.

•Inaluk Hede Pedersen, lærer på Bagsværd Skole, dimittend fra 2017 og tidligere formand for Studenterrådet UCC.

•Lise Tingleff Nielsen, chef for grundskoleområdet på Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere forskningschef på Professionshøjskolen UCC.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Læreruddannelsen er forbedret, men for uambitiøs Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger