Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
08.01.2019 kl. 10.15

Sundhedsudgifter presser den øvrige velfærd

Sundhedsvæsnets andel af de offentlige udgifter er steget fra 25,5 procent til 30,9 procent fra 2000 til 2017. KL og en professor efterlyser tydelige politiske prioriteringer fra Christiansborg.

KL advarer regeringen om, at prioriteringerne i sundhedsvæsnet ikke kan fortsætte som nu på grund af et stigende antal ældre frem mod 2030.

– Vi kan se, at udgifterne til sundhedsvæsenet er steget meget i en periode, hvor der faktisk ikke har været et voldsomt demografisk pres. Men det voldsomme demografiske pres kommer så nu, og bare det at holde sundhedsvæsenet på nuværende niveau kommer til at æde hele det økonomiske råderum frem mod 2030, siger KL's næstformand Martin Damm (V) til Berlingske.

Baggrunden for KL's advarsler er en analyse, som KL har lavet af de offentlige udgifter. Den viser, at sundhedsvæsenets andel af de offentlige udgifter er steget fra 25,5 procent til 30,9 procent fra 2000 til 2017. Så hvis pengene skal slå til i sundhedsvæsnet, er der færre penge til de andre velfærdsopgaver.

Hvis man kigger på fremskrivningen over borgere over 80 år vil antallet stige fra 256.694 i 2018 til 433.062 i 2030. Det vil lægge et ekstra stort pres på sundhedsvæsnet. Regeringen har sat et råderum på 25 milliarder af i 2025, men det vil ikke være nok, ifølge beregningerne. Ifølge KL's beregninger vil det være nødvendigt med et råderum på 43,5 milliarder, hvis der skal være penge til blandt andet en smule udvikling i politiet, forsvaret og undervisningssektoren.

LÆS OGSÅ Aarhus afskaffer brugerbetaling på akutpladser

Kjeld Møller Pedersen, der er professor og sundhedsøkonom ved SDU, mener også, at regeringen må prioritere.

– Det er jo ikke holdbart, at udgifterne til sundhedsvæsenet bliver ved med at stige, mens andelen af de offentlige udgifter til politiet, forsvaret eller undervisning bliver ved med at falde, siger Kjeld Møller Pedersen til Berlingske.

Kjeld Møller Pedersen mener ikke, at regeringens varslede sundhedsreform kan være en løsning i sig selv. Men han mener heller ikke, at det er realistisk, at politikerne vil sætte færre penge af til sundhedsvæsnet.

Martin Damm ønsker, at folketingspolitikerne anerkender problemet, men han ved godt, at det bliver en udfordring at få folketingspolitikerne til at meddele, at udviklingen i sundhedsvæsnet vil stå stille i et valgår.

Finansminister Kristian Jensen (V) er ikke bekymret for udviklingen, da han ikke mener, at man kan kigge på det offentlige forbrug, hvis man vil måle sundhedsvæsnet. Derudover ser han optimistisk på de ældres sundhed og kommunernes forbyggende arbejde.

– Flere kommuner slår sig op på, at de laver forebyggende og rehabiliterende pleje i stedet for udelukkende at drive plejehjem, og det gør, at der er færre, som trækker på de samlede ressourcer, siger Kristian Jensen til Berlingske. sarp@kl.dk

Artiklen er opdateret den 9.1.2018

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: KL mener, at regeringen bør sætte udviklingen i sundhedsvæsnet på pause Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger