Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
08.01.2019 kl. 10.45

Aalborg Kommune indfører whistleblower-ordning for at undgå underhåndsaftaler

Aalborg Kommune har indført en whistleblower-ordning, efter sagen om Henning G. Jensens underhåndsaftale med ejendomsselskabet Calum.

Aalborg Kommune har slået fast ved et magistratsmøde, at de vil sætte hårdt ind for at undgå sager, der ligner den underhåndsaftale, som den tidligere borgmester Henning G. Jensen (S) indgik med Calum, der udvikler ejendomsprojekter.

– Vi er blevet enige om at indføre en whistleblower-ordning, hvor alle, uanset hvor de sidder i organisationen, kan komme frem med sager, hvis der er nogle ting. Ordningen virker både bagudrettet i forhold til, om der skulle ligge noget tilbage i historien, som skal frem, men også fremadrettet med nogen som overskrider deres beføjelser, siger borgmester i Aalborg Kommune Thomas Kastrup-Larsen (S) til TV2 Nord.

Rådmand Mads Duedahl (V) bakker også op om tiltaget, og han understreger, at der ikke er nogen, der skal frygte at stå frem.  

Der vil også blive udviklet en spørgeramme, som de enkelte rådmænd kan gå igennem med ledelsen for at finde ud af, om der ligger nogle ting gemt et sted.

LÆS OGSÅ Ekspolitiker Per Zeidler tiltalt for rufferi

Whistleblower-ordningen indføres efter en sag om et håndskrevet dokument tilbage fra 2005, hvor Aalborg Kommunes daværende borgmester Henning G. Jensen (S), daværende rådmand for teknik og miljø Henrik Thomsen (SF) og direktør Henrik Calum fra Calum A/S ifølge kommunen underskrev et kortfattet dokument vedrørende en attraktiv grund ned til Limfjorden, som ikke måtte bebygges af hensyn til udsigten fra nogle af Calums ejendomme længere oppe. Det var ulovligt, da det kun er muligt for et byråd at give den slags garantier. Det kan en borgmester og en rådmand ikke. sarp@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Aalborg Kommune indfører whistleblower-ordning for at undgå sager som Henning G. Jensens Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger