Foto: Nicolai Lorenzen
Foto: Nicolai Lorenzen
08.01.2019 kl. 14.45

98.700 kroner betalte Københavns Kommune for et borgmesterfoto

Forhenværende børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune Pia Allerslev (V) blev fotograferet, da hun fratrådte sin post. Prisen var 98.700 kroner. Til sammenligning brugte Esbjerg Kommune 410 kroner inklusive billedramme, da den seneste borgmester skulle portrætteres.

Da tidligere børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune Pia Allerslev (V) stoppede som borgmester i 2017, skulle deres tages et billede af hende. Det kom til at koste 98.700 kroner, viser en aktindsigt fra Københavns Kommune. Hun var den første borgmester der brød traditionen med malede portrætter og valgte at blive fotograferet i stedet.

Anders Drejer, professor i ledelsesstrategi ved Aalborg Universitet, mener, at det er "dybt problematisk og uansvarligt" at bruge skattekroner på den slags.

– Det sender et signal om, at politikerne bor på en anden planet. For at sige det direkte: Jeg mener, det er at pisse på de offentlige midler, siger han til Berlingske. 

Prisen i Esbjerg er 410 kroner  

Hvad de enkelte kommuner betaler for borgmesterportrætter, kan variere meget. For eksempel kostede portrættet af Esbjerg Kommunes nuværende borgmester, Jesper Frost (V), 410 kroner inklusive billedramme. 

LÆS OGSÅ Spareplan: Færre chefer, mindre kommunikation og mindre mad

– I Esbjerg Kommune kunne vi under ingen omstændigheder finde på at bruge knap 100.000 kroner på et fotografi af en borgmester, siger Jesper Frost til Berlingske.

Det var den anerkendte kunstfotograf Trine Søndergaard, der fotograferede Pia Allerslev. Hun kan godt forstå, at det kan virke underligt, at man betaler så meget for et fotografi, når man også kan få taget et for 410 kroner. Men hun mener ikke, at man kan sammenligne det, da hun er kunstfotograf og normalt ikke laver den slags portrætter. Hun er normalt lønnet inden for det niveau, og derfor ligger prisen som den gør. 

Helt lovligt  

Valget af borgmesterportrætter er et holdningsspørgsmål, forklarer Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

– Hvis det er prisen, som kunstfotografen tager, så er det sådan, det er. Den almindelige borger vil måske mene, at det kan lyde som mange penge, men det er kommunen, som bestemmer, hvordan den prioriterer midlerne, siger Per Nikolaj Bukh til Berlingske. sarp@kl.dk

LÆS OGSÅ Odsherred henter ny økonomichef i nabokommunen
Emneord
Økonomi, Ledelse

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: 98.700 kroner betalte Københavns Kommune for et borgmesterfoto Felter med * skal udfyldes
 
Af: viggo lauersen
Den 09.01.2019 kl. 20:49

TYVERI!!

svar på: 98.700 kroner betalte Københavns Kommune for et borgmesterfoto

Det er så skørt.
98.000 kr. af skatteborgernes penge er lige gået til dig Trine.
Lige ned i lommen for et par timers "arbejde". Det er så uhørt og langt ude. Der er folk der sulter, er hjemløse og og som er syge der har brug for hjælp og mange af dem kan ikke få offentlig hjælp til at bekæmpe deres lidelse eller situation og så kan en sulten og grådig fotograf som dig lige snuppe 98.000 kr. for at skyde et blåt foto, som alle selv kunne skyde på en iphone. Vi har lige lavet et eksperiment herhjemme på en iphone - det er så nemt at lave et tilsvarende foto. Du er ikke en kunstnertitel værdig. FUCK POLITIKERE.. TYVEKNÆGTE

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger