Foto: Københavns Kommune
Foto: Københavns Kommune
04.01.2019 kl. 10.20

Kontrol med Airbnb kører uden om kommunerne

Det bliver Erhvervsstyrelsen, der skal kontrollere borgere, der lejer ud til turister. Det bliver ikke kommunerne. Overborgmester Frank Jensen (S) protesterer.
tekst Tom Ekeroth

Regeringens ambitiøse Airbnb-pakke bliver ikke ligefrem modtaget med jubel og åbne arme af Københavns overborgmester Frank Jensen (S). Det skriver Politiken

Stik imod alle politiske intentioner bliver det nemlig ikke kommunerne – men efter alt at dømme Erhvervsstyrelsen – der får til opgave at føre tilsyn med den private udlejningsindustri, der har bredt sig som ringe i vandet i kølvandet på netportaler som Airbnb. Fænomenet findes i de store byer, men navnligt københavnerne tjener i stigende omfang penge på at leje boligen ud til turister. Det bekymrer dele af det københavnske bystyre, som frygter at nogle bydele bliver forvandlet til turistkvarterer.

Både regeringen og forligspartierne har været indstillet på at give kommunerne øgede kontrolbeføjelser, retten til at samkøre registre og endda muligheden for at udskrive  administrative bøder til de borgere, som driver virksomheden for vidt. Men nu viser det sig, at kontrollen og muligheden for at udskrive bøder skal ligge hos Erhvervsstyrelsen:

– Det er meget bekymrende, hvis regeringen er på vej med en lov, der reelt fratager kommunerne kontrollen af kortidsudlejningen. Regeringen lovede klare og gennemskuelige regler og bedre kontrolmuligheder til  kommunerne. Nu får vi regler, der er til at omgå – og en kontrol, der er ude af kommunernes hænder, siger overborgmesteren til Politiken. tek@kl.dk 

LÆS OGSÅ Assens Kommune skal have center for lystfiskerturisme
Emneord
Turisme

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kontrol med Airbnb kører uden om kommunerne Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger