Arkivfoto
Arkivfoto
26.02.2019 kl. 17.14

Borgmester om drabstiltalt partikollega: Håber at sagen bliver opklaret

Hvis René Kauland (V) bliver dømt for drabsforsøg, vil han miste både byrådsmandat og partimedlemskab. Det skriver Pernille Beckmann (V), der er borgmester i Greve Kommune.

Hvis byrådsmedlem René Kauland (V) bliver dømt for drabsforsøg og vold af særlig farlig karakter, som han er tiltalt for, så mister han både sin plads i kommunalbestyrelsen i Greve og sit medlemskab af partiet Venstre. Det skriver hans partikollega og politiske chef, borgmester i Greve, Pernille Beckmann (V), på sin facebook-profil.

Opslaget kommer som reaktion på, at navneforbuddet i straffesagen mod René Kauland netop er blevet ophævet. Kauland er tiltalt for den 11. maj sidste år at have forsøgt at slå sin ekskæreste ihjel og for at have udsat ekskærestens datter for vold af særlig farlig karakter. Han nægter sig skyldig i tiltalen, oplyser hans advokat Henrik Stagetorn.

Anmodet om en kommentar til tiltalen mod Rene Kaulund, henviser Pernille Beckmann til sin facebook-profil, hvor hun skriver følgende:

– René Kauland er ikke længere ansat i Greve Kommune, og han har orlov fra Greve Byråd. Hvis han får en dom, er han automatisk ikke-valgbar og vil derfor ikke længere være en del af byrådet. I så fald vil han selvfølgelig heller ikke være medlem af Venstre længere, skriver Pernille Beckmann og fortsætter:

LÆS OGSÅ Efter dødsfald i fængselscelle: Tiltalt V-politiker ikke udsat for noget strafbart

– Mine tanker går til alle de berørte. En så forfærdelig oplevelse sætter ar på både krop og sjæl. Derfor vil jeg også appellere til offentligheden og medierne om, at give ofrene fred og ro, så de kan komme bedst muligt videre. Jeg håber inderligt, at denne kedelige sag bliver opklaret, og at gerningsmanden får en hård straf.

René Kaulund fik i går på kommunalbestyrelsesmødet i Greve Kommune bevilliget yderligere to en halv måneders orlov fra sin post som kommunalbestyrelsesmedlem. Dermed har han orlov fra den 15. februar til og med den 1. maj. Han har tidligere fået orlov fra 15. maj sidste år og tre måneder frem.

Kaulund har ifølge flere medier siddet varetægtsfængslet i ni måneder. Retssagen mod ham begynder ved Retten i Roskilde den 6. marts. Hvis han bliver dømt for tiltalen, vil han jævnfør reglerne om valgbarhed automatisk miste sit mandat. jki@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Borgmester om drabstiltalt partikollega: Håber at sagen bliver opklaret Felter med * skal udfyldes
 
Af: Vagn Schou
Greve Borger
Den 27.02.2019 kl. 16:34

Borgmester om drabstiltalt byrådsmedlem

svar på: Borgmester om drabstiltalt partikollega: Håber at sagen bliver opklaret

Det er fint, at borgmesteren oplyser, at såfremt byrådsmedlemmet får en dom kan han ikke sidde i byråd eller være medlem af Venstre.

Det er prisværdigt, at borgmesteren udviser en klar moral og etik for vores kommune, og især partiet Venstre som jo her i kommunen har været genstand for særdeles kritisable forhold, hvor partiet Venstre har spillet en afgørende rolle.

Hvem husker ikke korruptions sagen i Greve kommune som var udførligt omtalt i Ekstrabladet og indvolverede en tjenestemand og den daværende borgmester, som begik dobbelt bogføring og kun blev reddet af partifællen politimesteren i Glostrup Jørn Bro, der dog fastslog at der var begået dobbelt bogføring.

Senere har vor nuværende borgmester, der udtaler sig fået dom for ikke at ville tilbagebetale et ydet lån.

Der er således personer i byrådet og endda borgmesteren selv, der har pådraget sig en dom! Men der er naturligvis forskel på Kong Solomon og Jørgen Hattemager!

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger