Motalavej i Slagelse er indtil videre det eneste boligområde, der har fået dispensation for 40 procents-kravet. (Foto: Colourbox)
Motalavej i Slagelse er indtil videre det eneste boligområde, der har fået dispensation for 40 procents-kravet. (Foto: Colourbox)
22.02.2019 kl. 13.45

Fire hårde ghettoer har søgt om nedrivningsdispensation - tre har fået afslag

Fire af de såkaldte hårde ghettoer har søgt om dispensation for kravet om, at andelen af familieboliger kun må udgøre 40 procent. Tre har fået nej.

Danmark skal være fri for hårde ghettoer i 2030. Det er målsætningen i regeringens ghettoplan, som blandt andet betyder, at de såkaldt hårde ghettoer skal nedbringe andelen af familieboliger til 40 procent af den samlede boligmasse i området.

Ghettodispensation

De 15 såkaldt hårde ghettoer i landet skal som udgangspunkt inden 2030 have nedbragt andelen af almene familieboliger i området til 40 procent. Kommuner og boligselskaber kan søge dispensation for 40 procents-kravet, hvis ansøgningen lever op til følgende fire krav:

 

  1. En fyldestgørende redegørelse for, hvilke andre skridt der tages for, at boligområdet ikke er et hårdt ghettoområde inden 2030
  2. Andelen af almene familieboliger i området overstiger 12 pct. af det samlede antal almene familieboliger i kommunen
  3. Nybyggeri kan ikke i væsentligt omfang bidrage til at nedbringe andelen af almene familieboliger
  4. Salg efter en ejendomsmæglers aktuelle markedsvurdering kan kun ske med tab.

Der er dog en kattelem i ghettoplanen, idet kommunerne og boligselskaberne kan søge om dispensation for 40 procent-kravet. Indtil videre har fire boligområder i to forskellige kommuner ansøgt om dispensation. Det oplyser Transport-, bygnings- og boligministeriet.

I Slagelse har kommunen søgt Transport-, bygnings- og boligministeriet om dispensation for de to boligområder Ringparken og Motalavej. I Ringparken bad Slagelse Kommune og Slagelse Almennyttige Boligselskab om at få lov til at nøjes med at nedbringe andelen af familieboliger til 60 procent.

Det har Slagelse og Ringparken fået afslag på. I sit svar til Slagelse Kommune skriver ministeren Ole Birk Olesen (LA), at dispensationsansøgningen ikke lever op til det ene af de fire kriterier, som kan udløse dispensation. Det er nemlig ikke umuligt at frasælge almene boliger i Ringparken til private hænder uden at lide tab.

LÆS OGSÅ Aftale på plads: Gellerup skal rive 600 boliger ned

Afslaget i Ringparken ærgrer borgmester i Slagelse Kommune, John Dyrby Paulsen (S). Han peger på, at det kan give problemer i forhold til genhusning, at kommunen har fået afslag på ansøgningen.

– Et af vores første projekter er at omdanne 32 almene familieboliger til 200 studieboliger. De 32 familier skal jo genhuses et eller andet sted. Det er et reelt problem, for vi har ikke ledige lejligheder, siger han til TV Øst.

Til gengæld har Slagelse Kommune fået delvist imødekommet sin ansøgning om dispensation i det andet hårde ghettoområde i kommunen, Motalavej. Her bad kommunen og boligselskabet BoligKorsør om at nøjes med at nedbringe antallet af familieboliger til 65 procent.

Nedrivning, omdannelse eller frasalg

De hårde ghettoer kan nedbringe andelen af familieboliger til 40 procent på flere forskellige måder. De kan enten rive boliger ned, frasælge familieboliger til private købere eller udlejningsvirksomheder, ommærke boligerne til ældre- eller ungdomsboliger, og endelig kan der bygges nye boliger i området, så andelen af familieboliger kommer til at udgøre en lavere andel.

Det har ministeriet delvist imødekommet. Motalavej får lov til at arbejde med en plan, hvor de nedbringer andelen af familieboliger til 58 procent.

LÆS OGSÅ Danskerne støtter den blandede by - men vil ikke bo i en ghetto

– Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vurderer, at ansøgningen samlet set lever op til kravene for dispensation: at andelen af almene familieboliger overstiger 12 pct. af de almene familieboliger i kommunen, at salg kun kan ske ved tab, og at nybyggeri ikke i væsentligt omfang kan bidrage til at nedbringe andelen af almene familieboliger i området. Derudover fremlægges der overbevisende dokumentation for, at Motalavej ikke vil være et hårdt ghettoområde i 2030, som følge af allerede iværksatte og fremtidige tiltag, skriver transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen i sit svar på dispensationsansøgningen.

Kolding får afslag på det hele

I Kolding, som også har søgt om dispensation for to hårde ghettoområder, har kommunen og boligselskaberne fået nej til begge deres ansøgninger.

I de to boligområder Skovvejen/Skovparken og Munkebo havde kommunen søgt om at få lov til at beholde andelen af familieboliger på henholdsvis 80 og 85 procent. Men det har Transport-, bygnings- og boligministeriet afvist.

For Skovvejen/Skovparkens vedkommende mener ministeriet, at ansøgningen ikke forklarer på en overbevisende måde, hvordan boligområdet skal slippe af med ghettostemplet inden 2030.

LÆS OGSÅ Ghettoaftale i Aarhus på plads: Men Gellerup siger nej

– Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vurderer, at ansøgningen ikke redegør fyldestgørende for, hvilke andre skridt der vil blive taget for at sikre, at boligområdet inden 2030 ikke befinder sig på ghettolisten, står der i afslaget.

I boligområdet Munkebo mener ministeriet, at ansøgning ikke lever op til to af de fire krav for dispensationen. Dels mener ministeriet, at man godt kan sælge boliger uden tab, dels lever ansøgningen ikke op til kravet om at beskrive, hvad kommunen ellers vil gøre for at få fjernet ghettostemplet.

Formanden for udvalget for udfordrede boligområder, Tobias Jørgensen (V), håber på trods af afslaget, at det vil lykkes Kolding at få dispensation.

- Vi syntes selv, at vi havde afleveret gode dispensationsansøgninger, så min første reaktion på afslagene var, at det var træls. Jeg ser afslagene som midlertidige, for vi har mulighed for at søge en gang mere inden den 1. april. Vi har travlt, men vi søger igen, og så tror jeg, at vi får et andet svar, forklarer Tobias Jørgensen.

LÆS OGSÅ Fond skyder penge i ghettoplaner

Han henviser til den paragraf i Ghettoplanen, der giver nogle af de hårde ghettoområder en lidt længere frist. Det kræver dog, at der er færre end 2.100 beboere i boligområdet, og at andelen af dømte beboere ikke overstiger grænsen på 1,98 procent. Det lever kun boligområdet Munkebo op til.

Der var frist for dispensationsansøgninger den 1. februar. Boligområder med under 2.100 beboere og under 1,98 procent dømte beboere har dog frist til 1. april. jki@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Fire hårde ghettoer har søgt om nedrivningsdispensation - tre har fået afslag Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger