Borgmester Hans Østergaard (V). Arkivfoto.
Borgmester Hans Østergaard (V). Arkivfoto.
08.02.2019 kl. 10.30

Ringkøbing-Skjern skal finde besparelser for 76 millioner kroner

Trods gode tider skal Ringkøbing-Skjern svinge sparekniven og finde besparelser for 76 millioner kroner om året. Borgmesteren skyder skylden på ubalance i de statslige udligningsordninger.

Egentlig går det forrygende godt i Ringkøbing-Skjern Kommune. Ledighedsprocenten er blandt landets absolut laveste, og borgerne i denne del af Produktionsdanmark bidrager godt til bruttonationalproduktet, faktisk 23 procent over landsgennemsnittet.

Alligevel skal kommunen nu finde sparekniven frem og spare 76 millioner kroner årligt over de næste fire år.

– Vi har i 2017 og 2018 haft de højeste skatteindtægter fra selskabsskatter nogensinde; vi har så godt som fuld beskæftigelse og er dermed sikret gode indtægter fra kommuneskatten, men ubalancerne i den statslige udligning gør det ganske enkelt svært for ikke at sige umuligt at få enderne til at mødes, siger borgmester Hans Østergaard (V).

Budgetterne for årene 2020-23 hænger ganske enkelt ikke sammen, blandt andet på grund af en indtægtsnedgang i den statslige udligningsordning på mindst 40 millioner kronerom året og et statsligt effektiviserings- og moderniseringskrav på 15 millioner kroner.

LÆS OGSÅ Udligningssøgsmål klar: Kommuner føler sig snydt for 737 millioner

Derfor skal kommunen nu finde effektiviseringer på 0,5 procent årligt de kommende fire år, og de politiske udvalg skal komme op med et sparekatalog med forslag på yderligere besparelser på 32 millioner kroner i 2020 og 112 millioner kroner i årene fra 2021. Desuden vil Vækstpuljen blive beskåret med otte millioner kroner årligt, så der resterer 12 millioner kroner.

– Ifølge vores bedste vurdering af indtægtssiden, som det ser ud lige nu, bliver der muligvis "kun" behov for at gennemføre halvdelen af forslagene i sparekataloget, men hvis indtægtssiden ikke lever op til det vurderede skøn, kan nogle af de resterende spareforslag komme i anvendelse, forklarer borgmester Hans Østergaard (V).

Han understreger, at besparelserne er udtryk for rettidig omhu.

– Kassebeholdningen i kommunen er hæderlig, og de første par år er behovet for besparelser ikke voldsomt. Men på sigt kan vi se, at økonomien bliver spændt, og derfor tager byrådet og de enkelte fag- og stabsområder allerede nu fat på at løse udfordringerne. Vi gør det gennem en trappeordning, der betyder besparelser og effektiviseringer på 33 millioner kroner i 2020 stigende til 98 millioner kroner i 2023, så det i gennemsnit beløber sig til 76 millioner kronerom året i fire år, forklarer borgmesteren.

LÆS OGSÅ Borgmestre vil have uvildig kommission til at lave nyt udligningssystem

I forvejen billig i drift

Borgmesteren er ærgerlig over at skulle finde besparelser i opgangstider.

– Det er et paradoks, at vi er tvunget til at finde store besparelser de kommende år, selv om det går så forrygende på mange områder. Jeg kan godt forstå, hvis den enkelte borger og medarbejder har svært ved at begribe, at der skal skæres i velfærden, for vi har bestemt ikke været ekstravagante, og jeg forestiller mig da heller ikke, at ret mange mener, vi har ruttet med pengene, siger Hans Østergaard.

Ringkøbing-Skjern Kommunes udgifter til for eksempel folkeskolen ligger lavt i forhold til landsgennemsnittet, ligesom kommunen bruger færre penge på børnepasning for 0-5 årig.

Ligeledes bruger Ringkøbing-Skjern Kommune kun 40 kroner per kilometer vej, hvor landsgennemsnittet er godt 80 kroner. Alligevel er kommunens udgifter til vejvæsen pr. indbygger højere end gennemsnittet – ikke mindst fordi Ringkøbing-Skjern Kommune er Danmarks geografisk største.

LÆS OGSÅ Sønderborg går med i sagsanlæg mod staten

Heller ikke på kommunens anlægsbudget er der afsat mere end allerhøjest nødvendigt.

– Det betyder ikke, at veje og skoler ikke vil blive renoveret, og vi kunne da godt bruge de resterende millioner op til anlægsloftet, men vi har ganske enkelt ikke råd til at afsætte mere på anlægsbudgettet end vi gør, siger Hans Østergaard.

Urimelige vilkår

Som de øvrige kommuner kender Ringkøbing-Skjern først det fulde indtægtsgrundlag for det efterfølgende budgetår omkring 1. juli hvert år, når statens bloktilskud og vifte af kommunale udligningsordninger, der udgør en stor del af indtægterne, er fastlagt for ét år ad gangen i en forhandlingsaftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Finansministeriet.

Ifølge Hans Østergaard er kommunernes udfordring med det statslige udligningssystem først og fremmest er den uvished, der er forbundet med de et-årige aftaler.

LÆS OGSÅ Kommuner klar til at droppe retssag

 – Det er jo ikke for at klynke; det har vi ikke for vane at gøre her i Vestjylland. Men der er en kæmpemæssig usikkerhed indbygget i systemet, når vi først midtvejs igennem et år kender de forudsætninger, vi driver kommune på året efter, forklarer han og tilføjer:

– Systemet er svært gennemskueligt, og det siger sig selv, at mange af kommunens udgifter er bundet op på forpligtelser, som vi ikke bare kan se stort på. Det er ganske enkelt ikke rimelige vilkår at arbejde under.

Bag kravet om besparelser for gennemsnitligt 76 millioner kroner årligt de kommende fire år er foruden den forventede indtægtsnedgang i udligningsordningen på 40 millioner kroner også 15 millioner kroner til regeringens effektiviserings- og moderniseringsprogram. Desuden arbejder Byrådet med en budgetbuffer på 10 millioner kroner samt en kassebeholdning på minimum 150 millioner kroner for at sikre, at kommunen også i de kommende år har en tilstrækkelig robust økonomi.

Det er en del af de beslutninger, økonomiudvalget traf på mødet 7. februar. tkn@kl.dk 

LÆS OGSÅ 122 nye borgere koster Kerteminde kassen
Emneord
Udligning, Økonomi

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Ringkøbing-Skjern skal finde besparelser for 76 millioner kroner Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger