Der blæser nye vinde over de danske marker og naturen. Foto Colourbox.
Der blæser nye vinde over de danske marker og naturen. Foto Colourbox.
07.02.2019 kl. 10.00

Gamle modstandere i fælles kamp for klimaet

Det er et nybrud, at interesseorganisationerne Landbrug og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening går sammen om et fælles udspil, hvor de foreslår, at 100.000 hektar landbrugsjord omlægges til natur. Derved kan 10 procent af landbrugets udledning af klimagas reduceres, anslår de.

Landbrug og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening er gået sammen i et opsigtsvækkende samarbejde og fremlægger nu et stort udspil til Folketingets partier, som både kan sikre markante klimareduktioner på omkring 10 procent af landbrugets udledning af klimagasser, hjælpe landbrugserhvervet og etablere flere og sammenhængende naturområder igennem omlægning eller udtagning af et areal på to gange Falsters størrelse.

”Fælles løsninger – for natur og landbrug”, hedder udspillet som er resultatet af måneders arbejde mellem de to organisationer.

Fra konflikt til samarbejde

Det er nye vinde, der blæser over de danske marker og natur. Historisk set har forholdet mellem de to organisationer oftere være præget af konflikt end samarbejde. Men man har på det seneste oplevet et tøbrud i forholdet, som nu resulterer i det fælles udspil, der kan give naturen mere plads, sænke klimabelastningen og samtidig gavne erhvervet.

I forslaget fra Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer kommer der fokus på at tage dårlig landbrugsjord ud af drift, eller omlægning mod kompensation, og samtidig give landmændene mulighed for at bytte sig til bedre og mere sammenhængende landbrugsjord – til fordel for landmand og naturen.

LÆS OGSÅ Ønsker hurtig statslig hjælp til kystsikring
FOR ABONNENTER

Det vil helt konkret kunne sikre, at op mod 100.000 hektar landbrugsjord kan udlægges til natur eller omlægges til mere skånsom landbrugsdrift, som for eksempel græsning.

Organisationerne vil også modernisere ammoniakreguleringen, som både vil sikre bedre vilkår for naturen og husdyrproducenterne. Med de gældende regler kan det nemlig være vanskeligt for landmænd i nærheden ammoniakfølsom natur for eksempel at udvikle bedriften og bygge nye og miljøvenlige stalde – selvom de udleder mindre ammoniak end i dag. Det gavner hverken den omkringliggende natur eller erhvervet.

– Landbrugserhvervet er selvfølgelig bevidste om, at vi som branche har et stort medansvar for at bidrage til den grønne omstilling. Og her er et af de absolut mest virkningsfulde redskaber jordfordeling. Landbruget og Danmarks Naturfredningsforening har kigget hinanden i øjnene for at finde de kompromisser og levere fælles løsninger, der både tager hensyn til natur og landbrug. Det vil få en række positive effekter for blandt andet klimaet, miljøet og landmandens bundlinje. Det er en win-win situation, vi lægger op til. Nu håber vi, at Folketinget vil kvittere positivt for det arbejde, siger formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild i forbindelse med udspillet.

Det kræver opbakning

I forbindelse med tørkepakken oprettede regeringen en multifunktionel jordfordelingsfond. Men hvis ambitionerne skal indfries, skal fonden have et milliardbeløb i indskud fra staten, som så vil kunne suppleres med private og lokale investeringer fra for eksempel fonde, forsyningsselskaber og kommuner.

LÆS OGSÅ Statslige stopklodser forsinker kystsikring
FOR ABONNENTER

– Natur- og klimadebatten ender desværre alt for ofte i skyttegravskrig. I stedet for at diskutere mod hinanden har vi i stedet forsøgt at finde de fælles løsninger, som kan vinde bred politisk opbakning. Vi har fuld forståelse for, at det også skal hænge sammen for den enkelte landmand og erhvervet som helhed. Og med det her fælles udspil formår vi faktisk at levere substantielle resultater for naturen og klimaet, imens der sikres fordele for den enkelte landmand, siger præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.

Reducere klimabelastning

Som et særligt fokus for indsatsen vil organisationerne målrette midlerne til jordfordelinger i ådale og lavtliggende landbrugsarealer. Her findes en del landbrugsjord, som kan være svær at dyrke og som giver et lavere afkast for den enkelte landmand, men samtidig gælder her, at en stor klimagevinst kan hentes ved udtagning.

– Hvis vi taler om klima, er udtagning af kulstofrige lavbundsjorde et meget effektivt værktøj. Nogle steder er det også dårlig landbrugsjord. Så på den måde er det en åbenlys gevinst for alle parter, fortæller Maria Reumert Gjerding, som samtidig hæfter sig ved, at der også ved udtagning af lavbundsjorde let kan etablere ny og rig natur.  

Ifølge organisationen er der et stort klimapotentiale i jordfordelingen, og med en fuld realisering af udtagning eller omlægning af 100.000 hektar landbrugsjord kan det reducere landbrugets udledning af klimagasser med omkring 10 procent.

LÆS OGSÅ Slyngvenner
FOR ABONNENTER

 

Fælles løsninger for natur og landbrug

Hovedpunkterne i Landbrug og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforenings klima- og naturudspil:

  • En storstilet prioritering af multifunktionel jordfordeling, kan sikre udtagning eller ekstensivering af landbrugsdriften op imod 100.000 hektar landbrugsjord. Det svarer til et areal på 2 gange Falsters størrelse.

  • Modernisering af ammoniakindsatsen i husdyrproduktionen, så den tilrettelægges i bedre samspil mellem natur og produktionshensyn og styrker incitamentet for etablering af mere natur.

  • Sænke landbrugssektorens klimabelastning med omkring 10 procent.

  • Skabe mere og rigere natur og flere rekreative områder, et bedre vandmiljø og øget drikkevandsbeskyttelse

  • Give landbruget bedre mulighed for at udnytte det eksisterende landbrugsareal ved at få mere sammenhængene landbrugsarealer og afhænde dårlig landbrugsjord mod kompensation.

  • Jordreformen baserer sig på de principper og erfaringer som er udviklet i Real Danias Collective Impact initiativ.

  • En central forudsætning for indsatsen er et milliardbeløb i statsligt indskud til en jordfond, som sikrer grundkapitalen og muliggør yderligere investeringer fra private og lokale aktører som kommuner, forsyningsselskaber og private fonde.  

Læs hele udspillet "Fælles løsninger - for natur og landbrug" her.

Emneord
Landbrug, Klima, Natur, Miljø

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Gamle modstandere i fælles kamp for klimaet Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger