Ikke alle har fået del i opsvinget peger FH's nye velfærdsindeks på.  Foto: Colourbox
Ikke alle har fået del i opsvinget peger FH's nye velfærdsindeks på. Foto: Colourbox
07.02.2019 kl. 12.00

Flere fattige i opgangstid

Ifølge et nyt velfærdsindeks, som Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) lancerer i dag, har titusindvis af danskere ikke fået del i det økonomiske opsving. Det bekymrer FH, at antallet af økonomisk fattige vokser, og det samme gør uligheden i indkomst.

– Alle danskere burde få del i opsvinget, siger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Majbrit Berlau.

Ifølge FH er det økonomiske opsving, som de senere år har givet arbejde og bedre vilkår til mange danskere, kørt en stor bue uden om en del af befolkningen; festen er langtfra for alle.

Det viser det nye Sociale Velfærdsindeks, som Fagbevægelsens Hovedorganisation lancerer i dag.

Indekset, som er udarbejdet af analysebureauet CASA, måler på 25 forskellige faktorer som for eksempel langvarig sygdom, passiv forsørgelse, børnefattigdom, selvmord og manglende uddannelse og økonomisk tryghed i forhold til dagpenge og kontanthjælp – målt fra 2010 til 2017.

LÆS OGSÅ Nye tal: Her bor Danmarks udsatte børn og unge

På en række områder er opsvinget ikke slået igennem ifølge indekset. For eksempel er andelen af økonomisk fattige steget de senere år. Det samme gælder børnefattigdommen og antallet af børnefamilier med arbejdsløse forældre. Danskernes økonomiske utryghed er i de seneste tre-fire år vokset i forhold til dagpenge og kontanthjælp – ligesom begge ydelser i samme periode er blevet udhulet.

Tallene bekymrer Majbrit Berlau.

– Det er ikke nogen overraskelse for os, at folk er økonomisk utrygge, når de oplever, at satserne for dagpenge og kontanthjælp udhules. Men det bekymrer os rigtig meget! Det skaber ikke kun stor utryghed for dem, der har allermindst – det spreder sig også som utryghed for alle lønmodtagere, hvis vi ikke længere kan stole på, at sikkerhedsnettet fanger os, hvis arbejdsløshed eller ulykke rammer, siger hun.

Børnefattigdom bekymrer

Indekset viser samlet set en fremgang siden 2010. Især trækker den stigende beskæftigelse godt op på plussiden. I samme periode er der også blevet færre socialt udsatte – det vil sige personer, der ikke har fuldført folkeskolen, som ikke har nogen kompetencegivende uddannelse eller som er på lang passiv forsørgelse.

LÆS OGSÅ Aftale landet: Sådan bliver socialområdets satspuljemilliard fordelt

– Det er værd at glæde sig over, at det går godt på en række områder – især beskæftigelsen. Samtidig får mange af dem, der i forvejen er udsatte, ikke del i opsvinget. Børnefattigdommen er for eksempel steget markant – og her har vores indeks ikke engang de 12.000 med, som kom til i 2017. Børnefattigdom er en kraftig indikator for, hvor hårdt kontanthjælpsloftet slår igennem, mener Majbrit Berlau.

Der er i dag 64.500 børn under fattigdomsgrænsen, ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Fattigdomsgrænsen for børnefamilier er defineret som halvdelen af medianindkomsten – en grænse, som Danmarks Statistik har udarbejdet for at følge FN’s verdensmål.

Opsving for alle

Inden for det seneste år er udviklingen positiv for 14 ud af de i alt 25 parametre i Det Sociale Velfærdsindeks. Og det er ikke godt nok, mener Majbrit Berlau.

– Opsvinget i dansk økonomi burde gavne ALLE grupper i samfundet – i stedet for at nogle grupper får lov til at fortsætte ned ad slisken. Vi burde se en positiv udvikling på samtlige 25 parametre i vores indeks. Hvis vi skal have et samfund, hvor alle er lige, rige og trygge, må politikerne træffe beslutninger om at omfordele den velstand, der bliver skabt, så alle får gavn af den, siger FH-næstformanden.

LÆS OGSÅ Ildsjæle skaffer job
FOR ABONNENTER

Ifølge FH indekset går det for eksempel også den gale vej med helbredet. Danskernes helbred, som de selv vurderer det, har ligget nogenlunde stabilt – med en svag negativ udvikling de senere år. Andelen af danskerne, der føler sig alvorligt eller noget hæmmet i at udføre de aktiviteter, som folk sædvanligvis udfører, er steget fra cirka 23 til cirka 27 procent i perioden 2010-17. I samme periode er andelen af personer med en langvarig sygdom steget ganske lidt – fra 24 til 26 procent.

Ny måde at måle velfærd på

I mange år har velstand og velfærd i Danmark været opgjort rent økonomisk. FH mener, at penge alene ikke viser, om folk har det godt; den sociale velfærd afhænger af mange komplekse faktorer.

Med Det Sociale Velfærdsindeks – SV25 – lancerer FH en helt ny måde at opgøre social velfærd i Danmark på. Indekset, der fremover vil blive opgjort hvert år, måler på 25 forskellige indikatorer for social velfærd.

De 25 parametre – fordelt på syv områder.

Helbredsproblemer: dårligt helbred, aktivitetsbegrænsninger, langvarig sygdom

Utryghed: Ofre for kriminalitet, frygt for kriminalitet, økonomisk utryghed i forhold til hhv dagpenge og kontanthjælp

Arbejdsløshed: Bruttoledighed, langtidsledighed, ufrivillig deltidsbeskæftigelse:

Økonomiske problemer: økonomisk fattige, svært at få pengene til at slå til, bagud med regninger.

Sociale konsekvenser: dårlige sociale relationer, selvmord, udsættelser af lejemål, dårlige betalere.

Socialt udsatte: langvarig passiv forsørgelse, udsatte unge, ikke fuldført grundskolen, ingen kompetencegivende uddannelse.

Dårlige opvækstvilkår: børnefamilier uden forældre i beskæftigelse, social arv i uddannelse, børnefattigdom.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Flere fattige i opgangstid Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger