Foto: Screendump / Facebook
Foto: Screendump / Facebook
04.02.2019 kl. 16.00

Eksborgmester forlader S i protest over udlændingestramninger

Socialdemokratiets medvirken til stramninger på udlændingeområdet har fået den forhenværende borgmester i Svendborg, Curt Sørensen, til at forlade partiet i protest.

Den tidligere socialdemokratiske borgmester i Svendborg, Curt Sørensen, vil ikke være med længere. Han tager nu klar afstand til Socialdemokratiets politik på udlændingeområdet.

Det skete i et opslag på facebook lørdag aften, hvor han skriver:

"Partiets støtte til den ene udlændingestramning efter den anden er uudholdelig for mig. Jeg vil ikke stå på mål for partiets politik på det område. Så nu ved I det."

Her oplyser han, at udmeldingen allerede faldt for et år siden, men at han fortsat støtter partiet lokalt og borgmester, Bo Hansen (S), som han kalder ordentlige folk.

LÆS OGSÅ Nu sker det: Borgmesterkæden skifter hænder i Roskilde

Må tage klart afstand

Til Fyens Amts Avis uddyber han baggrunden for sit FB-opslag.

– Jeg bliver jo rigtig ofte spurgt af folk, hvordan jeg kan forsvare de her stramninger, og om jeg virkelig mener sådan. Og der siger jeg jo, at det gør jeg ikke, og jeg skriver det også i debattråde med folketingspolitikere, der så siger til mig, hvorfor jeg ikke holder det inden døre? forklarer Curt Sørensen.

Han siger dermed, at der er et pres fra folketingspolitikerne i partiet for at lukke den slags ytringer af utilfredshed fra partimedlemmer. Især nu hvor valgkampen nærmer sig.

Det er en lang serie af udlængestramninger, som Socialdemokratiet har bakket op om, der har fået bægeret til at flyde over for den fynske eksborgmester.

LÆS OGSÅ EL-borgmester med raskmelding: Vender tilbage efter retssag om voldtægt

– Der har været rigtig mange stramninger gennem de seneste år, hvor Socialdemokratiet har bakket op om den ene stramning efter den anden. Smykkeloven, kvoteflygtninge og seneste paradigmeskiftet, siger Curt Sørensen til Fyens Amts Avis, med henvisning til regeringens finanslov,. tkn@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Eksborgmester forlader S i protest over udlændingestramninger Felter med * skal udfyldes
 
Af: Thomas Riis
Den 05.02.2019 kl. 18:31

Bravo

svar på: Eksborgmester forlader S i protest over udlændingestramninger

bravo, et mandfolk og ingen opportunist. Vi harb brug for mange, mange flere af samme slags

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger