Furesøs demensteam vil uddanne flere demensvenner i 2020.
Furesøs demensteam vil uddanne flere demensvenner i 2020.
20.12.2019 kl. 12.12

Furesø vil være demensvenlig i 2020

Furesøs Kommune demensteam vil uddanne demensvenner overalt. Lokale butiksansatte, foreningsmedlemmer, beboere, præster og alle andre kan i 2020 få besøg. To ud af tre kommuner har i dag en demenspolitik.

Når Furesø Kommune sætter sig et mål om at være ”demensvenlig i 2020”, så er det en del af en større trend, hvor kommuner tager nye initiativer på demensområdet. Ifølge Alzheimerforeningen har to ud tre kommuner nu en formuleret demenspolitik.

– Mange borgere i Furesø er ramt af demens. Vi vil gerne have en by, hvor vi alle ved, hvad demens er og kan hjælpe en borger eller en pårørende, uanset om de er i en lokal butik, til morgensvømning eller i kirke, siger Matilde Powers (A), formand for Udvalg for social, sundhed og et godt seniorliv.

Furesø Kommunes demensteam og demenskonsulent tilbyder i 2020 oplæg og foredrag omkring demens til alle, der er interesserede. Det vil også være muligt at gøre sin forening eller forretning demensvenlig.

Sundhedspersonale uddannet i demens

I 2019 har særlig ét center i Furesø Kommune arbejdet med demensområdet. Hele Center for Social og Sundhed – hvor sosu-assistenter, hjemmehjælpere og visitationsmedarbejdere er ansat – har fået et kompetenceløft med et helt særligt tilrettelagt undervisningsforløb, som først endeligt slutter i 2020.

LÆS OGSÅ Svendborg får millioner til tilbud for psykisk sårbare unge

Alle medarbejdere indenfor pleje og omsorg lige fra servicemedarbejdere til fysioterapeuter samt deres ledere har fået undervisning i demens. Også tandplejen har fået undervisning om demenssygdomme.

/ScaledImages/_Global_Artikelbilleder_Online_Social-sundhed___Demensvenlige_645.jpg

Flere kommuner har en demenspolitik

To ud af tre kommuner har i dag en demenspolitik, der er offentligt tilgængelig på deres hjemmeside, og flere end 62.000 demenspatienter lever i dag i en kommune med en vedtaget demenspolitik. Ifølge Alzheimerforeningens undersøgelse er det en markant forbedring end for blot to år siden.

For jobcentret og morgensvømmere

Demensteamet og demenskonsulenten har også holdt oplæg i Jobcenteret for alle ansatte på Furesø Rådhus og udvalget for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv. Samtidig har demenskonsulenten i 2019 holdt oplæg for morgensvømmerne i Farum Svømmehal og medlemmer af Parkinsonforeningen. 

– Det er afgørende, at vores ansatte – især vores sundhedsansatte – ved, hvad demens er for sygdomme, så de kan give borgerne den bedste pleje. Men jeg er sikker på, at mange borgere i Furesø Kommune også gerne vil vide mere om demens. Derfor vil vi opfordre alle til at tage fat i vores demensteam, siger Matilde Powers.

Invitation til alle i 2020

I 2020 vil Furesø Kommune fastlægge en plan for, hvordan alle borgere og virksomheder ved, de kan få besøg af en demenskonsulent. Blandt andet vil alle foreninger, virksomheder, boligforeninger og andre får en invitation til at blive demensvenlige. De foreninger, der er tilknyttet kultur- og fritidsområdet, vil få en invitation først. Furesø Kommune samarbejder desuden med Frivillighedscentret, hvor mange frivillige borgere mødes til fælles aktiviteter.

LÆS OGSÅ Thisted får ny social og sundhedsdirektør

Desuden er Furesø ved at etablere et samarbejde med Alzheimerforeningen om, hvordan Furesø kan blive endnu mere demensvenlig. tkn@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Furesø vil være demensvenlig i 2020 Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger