Colourbox
Colourbox
17.12.2019 kl. 10.45

KL-udspil: Fælles start på ungdomsuddannelsen kan give bedre valg

Én fælles indgang til alle ungdomsuddannelser vil gøre, at unge kan træffe bedre valg om deres fremtid. Det mener KL i et nyt udspil, der foreslår grundlæggende ændringer af systemet.

Flere unge skal tage en erhvervsuddannelse. Skal vi lykkes med det mål, er der brug for, at vi grundlæggende ændrer på strukturerne i vores ungdomsuddannelsessystem, så det bliver de unge og samfundets behov, der bliver det styrende frem for markedskræfterne, lyder det fra KL i et nyt udspil. 

Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen (S), der er formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, mener, de unges øjne skal åbnes for andre muligheder.

– Langt de fleste unge vælger i dag at gå i gymnasiet, men det er ikke nødvendigvis dét, de unge eller samfundet har brug for. Derfor er vi nødt til med åbne øjne at se på, hvilket ungdomsuddannelsessystem vi har skruet sammen. Og med åbne øjne foretage grundlæggende ændringer, der sikrer, at flere unge kommer på rette vej i livet – og at flere unge får en uddannelse, der matcher samfundets behov, siger han.

Med seks anbefalinger peger KL på, hvad man bør tage fat på, hvis man vil skabe et ungdomsuddannelsessystem, der i højere grad end i dag leder de unge i retningen af en erhvervsuddannelse.

LÆS OGSÅ 30 superlærere på vej
FOR ABONNENTER

De seks anbefalinger

1. Der skal være én fælles indgang til ungdomsuddannelserne.

2. Der skal være lige adgang til uddannelse for alle unge i hele landet.

3. Taxametersystemet skal understøtte kvalitet og samarbejde til gavn for de unge.

4. Fleksible institutionstyper skal åbne flere døre for de unge.

5. Der skal skabes en stærk kommunal forankring med den unge i fokus.

6. Unge skal have bedre veje til velfærdsuddannelserne.

Én indgang

KL anbefaler samtidig, at man skaber én fælles indgang til ungdomsuddannelserne. Det kan for eksempel ske gennem et fælles grundforløb uanset retning.

– Vi skal være i stand til at klæde de unge meget bedre på til at træffe valget om uddannelse. Med én indgang til vores ungdomsuddannelser – uanset om du vil være industritekniker eller læse dansk – vil de unge blive introduceret til såvel de praktiske som de boglige fag. Det skulle gerne give dem et bedre fundament at stå på, når de så skal vælge uddannelsesvejen, siger Thomas Gyldal Petersen.

KL foreslår også, at der arbejdes med mere fleksible institutionstyper og campusmiljøer, så der skabes nogle studiemiljøer, hvor de unge får mulighed for at arbejde både teoretisk og praktisk, og hvor man kan drage nytte af for eksempel fælles underviserressourcer.

Ad omveje

I 2018 kom 17,5 procent af alle STX-studenter ud med et eksamensgennemsnit på under 5,0. Der er mange veje til et godt arbejdsliv. Men det giver anledning til at overveje, om en boglig ungdomsuddannelse var den rette vej for disse unge i første omgang. Danmarks Evalueringsinstitut peger eksempelvis på, at 13 procent af studenterne på de tre-årige gymnasiale uddannelser tager en erhvervsuddannelse efterfølgende, mens det gælder for 23 procent af HF-studenterne.

De små årgange

I de kommende år bliver der små ungdomsårgange. Det betyder øget konkurrence. Det kan også skævvride landet, da der er områder, hvor andelen af unge vil være særligt lille.

– De kommende år vil ungdomsårgangene blive mindre, end vi er vant til. Det skærper vigtigheden af, at de unge får reel mulighed for at træffe det rette valg første gang – både for deres egen og for samfundets skyld. Mindre ungdomsårgange vil betyde større konkurrence om de unge mellem de forskellige uddannelser. Det bliver de stærkeste, der vinder, det vil sige de uddannelsesinstitutioner, der har flest ressourcer, bedst beliggenhed og det bedste brand blandt de unge – og hverken de unge eller samfundet er tjent med, at markedskræfterne dikterer udvalget af ungdomsuddannelser, siger Thomas Gyldal Petersen.

KL peger derfor blandt andet på, at der er brug for ændringer i taxametersystemet og en finansieringsmodel, der tager højde for de geografiske udfordringer, der følger af urbaniseringen og de mindre ungdomsårgange.

– Situationen kræver politisk lederskab. Det er nødvendigt, at regeringen sætter sig for bordenden sammen med alle parter i et arbejde, der endevender hele ungdomsuddannelsessystemet, så vi får skabt et system med mening og sammenhæng for de unge og samfundet generelt, siger Thomas Gyldal Petersen.

Om en indgang

KL foreslår, at der skal være én fælles indgang til ungdomsuddannelserne. Unge skal have mulighed for at udforske uddannelses- og arbejdsmarkedsmuligheder og blive klogere på sig selv, egne interesser og potentialer. Én fælles indgang til alle ungdomsuddannelser vil gøre, at unge får erfaring med forskellige fagligheder, før de skal træffe valg om deres fremtid.

Én fælles indgang på tværs og som en del af eksisterende ungdomsuddannelser skal give mulighed for, at alle unge møder en bred vifte af praktiske og boglige fag. Én fælles indgang kan bidrage til at skabe et bredere fundament for valg af ungdomsuddannelsesretning uden at gå på kompromis med længden af uddannelsen. Det kan eksempelvis være i form af seks måneders grundforløb med fælles fag på tværs af uddannelser, men med toning i forhold til elevers prioritet. Elever, der fra start ønsker en erhvervsuddannelse, kan eventuelt have direkte adgang til denne. I forlængelse heraf kan der skabes mulighed for senere specialisering på de erhvervsfaglige uddannelser uden at gå på kompromis med vekseluddannelsesprincippet.

Fleksible institutionstyper og campusmiljøer kan i denne forbindelse styrke de faglige synergier og muligheden for at arbejde både teoretisk og praktisk uanset uddannelsesvalg. Samtidig giver det bedre muligheder for at skabe attraktive studiemiljøer for alle unge og eksempelvis drage nytte af fælles underviserressourcer.

Se hele udspillet her

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: KL-udspil: Fælles start på ungdomsuddannelsen kan give bedre valg Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger