Foto: Odense Kommune
Foto: Odense Kommune
10.12.2019 kl. 12.13

Stabschef konstitueret som direktør efter dødsfald

Børn- og Ungeforvaltningen i Odense har udpeget Poul Anthoniussens foreløbige efterfølger.
tekst Mads Brandsen

Det bliver hidtidig stabschef Camilla Nowak Kirkedal, der bliver konstitueret direktør for børn og unge i Odense Kommune.

Det meddeler kommunen til Fyens Stiftstidende.

Siden 2016 har 37-årige Camilla Nowak Kirkedal været stabschef for politik og strategi i forvaltningen, og det er derfor et kendt ansigt, der nu kommer til at tage over efter Poul Anthoniussen, der døde lørdag af sine kvæstelser efter en alvorlig trafikulykke.

– Vi er mange, der er mærkede af situationen, men alligevel er der en række praktiske forhold, som skal håndteres. Jeg har derfor i samråd med borgmesteren og stadsdirektøren besluttet at konstituere stabschef Camilla Nowak Kirkedal midlertidigt som administrerende direktør i Børn- og Ungeforvaltningen. Camilla har arbejdet tæt sammen med Poul og mig siden 2016, skriver rådmand Susanne Crawley Larsen (R) i en e-mail til Fyens Stiftstidende.

LÆS OGSÅ Vordingborg finder ny direktør i styrelse

Camilla Nowak Kirkedal, der er født i Odense, er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og mor til tre.

Hun har tidligere været sekretariatschef i beskæftigelses- og socialforvaltningen i Odense. mdbr@kl.dk

Emneord
Forvaltning, Navne

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Stabschef konstitueret som direktør efter dødsfald Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger