Det er en gammel kending, der fra nytår bliver ny kommunaldirektør. Foto: Langeland Kommune
Det er en gammel kending, der fra nytår bliver ny kommunaldirektør. Foto: Langeland Kommune
10.12.2019 kl. 10.29

Langeland finder ny topchef internt

Langeland ansætter tidligere vicekommunaldirektør Jani Hansen som ny kommunaldirektør. Hun var allerede konstitueret i stillingen.
tekst Mads Brandsen

Langeland ansætter tidligere vicekommunaldirektør Jani Hansen som ny kommunaldirektør. Hun var allerede konstitueret i stillingen.

En enig kommunalbestyrelse på Langeland gav mandag grønt lys til ansættelsen af Jani Hansen som kommunens nye kommunaldirektør.

- Jani Hansen er en sværvægter i den kommunale verden. Hun har mange års ledererfaring, både som økonomichef, direktør, vicekommunaldirektør og senest som konstitueret kommunaldirektør. Jeg er yderst tilfreds med, at en enig kommunalbestyrelse i dag bakker op om ansættelsesudvalgets indstilling, siger borgmester Tonni Hansen (SF) i en pressemeddelelse.

Jani Hansen, der oprindeligt er uddannet kommunom, har været ansat i den kommunale administration på Langeland siden 1980, hvor hun begyndte i den daværende Sydlangeland Kommune.

LÆS OGSÅ Assens finder ny direktør internt

Siden 30. oktober har hun været konstitueret kommunaldirektør, da Benny Balsgaard fratrådte efter gensidig forståelse.

Jani Hansen tiltræder 1. januar. mdbr@kl.dk

 

Blå bog for Jani Hansen

  • Født i 1962 i Bagenkop
  • Bor i Tryggelev
  • Gift med Palle og mor til Line på 27 år og Mads på 24 år
  • Kontoruddannet i offentlig administration ved Sydlangeland Kommune
  • Uddannet kommunom
  • Diplomuddannelse i jura fra Handelshøjskolen i Kolding og diplommoduler i økonomi fra University College Syddanmark
  • Fra 1980 forskellige funktioner i Sydlangeland Kommune og Langeland Kommune, herunder som pantefoged, souschef, bogholder og funktionsleder
  • Fra 2011-2016 økonomichef i Langeland Kommune, efterfølgende udvidet med ansvar som personalechef og stabschef
  • Fra 2015 medlem af direktionen i Langeland Kommune, fra 2017 som vicekommunaldirektør samme sted.
Kilde: Langeland Kommune

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Langeland finder ny topchef internt Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger