Axel Bredsdorff (Foto: Rudersdal Kommune)
Axel Bredsdorff (Foto: Rudersdal Kommune)
04.12.2019 kl. 11.44

Forlader kommunalpolitik efter 34 år: "Jeg er slidt op"

34 år og 400 byrådsmøder er nok for Axel Bredsdorff (lokal), der har bedt om at udtræde af byrådet ved næste møde. Jeg er lokalpolitisk slidt op, siger han.

1.200 fagudvalgsmøder, 400 byrådsmøder og poster i alt fra forsyningsselskaber til rent-vand-kommission. Det er det blevet til gennem 34 år i lokalpolitik for Axel Bredsdorff, der i hele sin lokalpolitiske karriere er blevet valgt for Lokallisten i først Birkerød Kommune og efter 2007 i Rudersdal Kommune.

Men nu er han færdig, skriver han i en afskedserklæring, som Rudersdal Avis har offentliggjort. I erklæringen forklarer han, at han træder tilbage af personlige grunde, og til Frederiksborg Amts Avis uddyber han.

– Jeg kan mærke, at jeg lokalpolitisk er slidt op, og jeg har lyst til at stoppe, mens jeg stadigvæk leverer et ordentligt stykke arbejde. Men jeg kunne frygte, at mit engagement ville falde fremover, fordi jeg efterhånden synes, at jeg har oplevet det hele, siger hna.

Axel Bredsdorff blev valgt første gang i 1985 i den tidligere Birkerød Kommune. Allerede fire år tidligere begyndte han at interessere sig for lokalpolitik.

LÆS OGSÅ Borgmester anklaget for vennetjenester og inhabilitet: "Kritik bruges politisk"

– Det har været 40 spændende år, men også år hvor jeg har været meget “Homo Politicus” - det vil sige aldrig været fri for at skulle forholde mig til næsten alt i lokalområdet, skriver han i erklæringen.

Axel Bredsdorff udtræder på næste møde. Hans afløser bliver Anne Christiansen, der ligesom han selv har været med siden 1980'erne og også tidligere har siddet i kommunalbestyrelsen. jki@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Forlader kommunalpolitik efter 34 år: "Jeg er slidt op" Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger