Pressefoto
Pressefoto
03.12.2019 kl. 09.41

Kommunerne: Model for normeringer skal passe til pengene

Penge til daginstitutioner er godt, mener KL. Men den konkrete udformning af modellen for minimumsnormeringer skal passe til penge og forventninger, siger KL-formand.

Finansloven er på plads, og som forventet fastlægger den de helt overordnede økonomiske rammer for minimumsnormeringer i de kommunale daginstitutioner. Regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale og Alternativet har afsat 500 millioner kroner i 2020 stigende til 1,6 mia i 2025, hvorefter den såkaldt 3/6-model skal være fuldt indfaset.

Men der udestår stadig et arbejde med at få lavet den konkrete model for minimumsnormeringer. Det skal ifølge parterne bag finansloven afklares i forhandlinger næste år.

Pengene glæder KL-formand Jacob Bundsgaard (S), men han løfter også en pegefinger for at minde parterne om, at den kommende aftale om modellen skal passe til de penge, der er afsat.

– Vi er glade for, at der kommer et løft af småbørnsområdet. Der er endnu ikke aftalt en model for, hvordan vi så gør det, og vi ser derfor frem til at drøfte netop det. Det er afgørende, at den model, man lægger sig fast på, også matcher de penge, der er afsat til området. Samtidig er det vigtigt at få forventningsafstemt, hvad vi kan få for de midler, der er afsat nu, siger Jacob Bundsgaard, der til daglig er borgmester i Aarhus Kommune.

LÆS OGSÅ Klar med minimumsnormeringer allerede næste år

Andre penge til børneområdet

Der er samtidig afsat 127,5 mio. kr. i 2019 til et løft af pædagoguddannelserne. Professionshøjskolerne kan disponere midlerne tilført i 2019 henover de kommende år. Aftaleparterne er herudover enige om at prioritere et taxa-meterløft til pædagoguddannelsen på 43 mio. kr. i 2023. Kvalitetsløftet svarer samlet set til, at undervisningstaksten på pædagoguddannelsen øges, så den over perioden 2020-2023 om-trent ligger på niveau med undervisningstaksten på læreruddannelsen.

Endelig er aftaleparterne enige om at videreføre puljen til flere pædagoger og pædagogiske assistenter til institutioner med mange 0-2-årige sårbare og udsatte børn på ca. 242 mio. kr. årligt i 2020 og frem samt puljen til flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner på ca. 86 mio. kr. årligt i 2020 og frem. Puljerne supplerer de afsatte midler til mini-mumsnormeringer.

Kilde: fm.dk

Mens blandt andet SF har plæderet for at normeringerne skal opgøres på institutionsniveau, så mener KL's formand, at de bør opgøres på kommuneninveau. Det vil nemlig betyde, at en kommune kan prioritere hænderne til de institutioner, hvor der er mest brug for dem.

– Fra kommunernes side vil vi være optagede af, at normeringerne opgøres på kommuneniveau. Den fleksibilitet, det giver, er helt afgørende – ikke mindst for de børn, der har allermest brug for nærværende voksne, siger Jacob Bundsgaard.

Parterne skal desuden finde ud af, hvilken beregningsmetode de vil lægge til grund for normeringerne. SF har talt for en model, hvor ledere i daginstitutionerne ikke tæller med, mens den eksisterende beregningsmetode, som Danmarks Statistik bruger til at opgøre normeringerne, tæller lederne med.

Forhandlingerne om den konkrete model skal finde sted i Børne- og undervisningsministeriet næste år, så en lov kan behandles i Folketinget i det kommende folketingsår 2020/2021. jki@kl.dk

LÆS OGSÅ S og SF i København vil indføre minimumsnormeringer før tid

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Finanslov: Model for normeringer skal passe til pengene Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger