Kort tv. viser i procentdelen af hjemmeboende ældre med demens, der fik udskrevet stærk smertestillende medicin. Kort th. viser tilsvarende hvor mange i plejeboliger. Tallene stammer fra 2015. Kilde: Videnscenter for Demens
Kort tv. viser i procentdelen af hjemmeboende ældre med demens, der fik udskrevet stærk smertestillende medicin. Kort th. viser tilsvarende hvor mange i plejeboliger. Tallene stammer fra 2015. Kilde: Videnscenter for Demens
28.08.2019 kl. 11.30

Store kommunale forskelle i brugen af morfin til demente

Forbruget af stærkt smertestillende medicin til ældre med demens varierer betydeligt, alt efter hvor borgeren bor. Det viser ny forskning fra Nationalt Videnscenter for Demens, der efterlyser ensartede retningslinjer.

På landsplan er omkring hver sjette borger fra 65-årsalderen og opefter i behandling med stærk smertestillende medicin. 

Forbruget af morfin eller morfinlignende stoffer varierer dog betydeligt alt efter, hvor i landet man bor – og det er der grund til at være opmærksom på i forhold til mennesker med demens. Det viser ny forskning fra Nationalt Videnscenter for Demens, der har kortlagt forbruget af morfin og morfinlignede stoffer i hele den danske ældrebefolkning. 

I nogle kommuner er det således hver tredje hjemmeboende ældre med demens, der får udskrevet stærkt smertestillende medicin af lægen. Mens det i andre kommuner kun er hver tiende hjemmeboende ældre med demens.

Sårbare overfor bivirkninger

Ser man på de ældre med demens, der bor i plejebolig, så varierer tallene fra cirka hver fjerde til over halvdelen i denne gruppe, der får behandling med morfin eller morfinlignende stoffer.

LÆS OGSÅ Sosu-medarbejdere skal opkvalificeres

Brugen af morfin og morfinlignende stoffer kan være absolut påkrævet – uanset om man har demens eller ej – men man bør være ekstra varsom med denne type medicin til ældre med demens:

–Mennesker med demens er ekstra sårbare over for bivirkninger til stærk smertestillende medicin, der kan medføre sløvhed og kognitiv svækkelse. Derfor bør man være ekstra opmærksom på jævnlig medicingennemgang, hvor lægen tager stilling til, om der fortsat er behov for medicinen og om doserne er korrekte, siger en af forskerne bag undersøgelse, læge, ph.d. Christina Jensen-Dahm, Nationalt Videnscenter for Demens.

Efterlyser ensretning

Man ved ikke, hvorfor der er så store forskelle i forbruget af stærk smertestillende medicin fra den ene kommune til den anden, men Christina Jensen-Dahm peger på, at en mere ensartet tilgang til smertebehandling er ønskelig:

–Det ser ud til, at der er lokale forskelle i behandlingsrutiner og forskellige holdninger til, hvad god smertebehandling er. Tallene viser, at der er behov for bedre uddannelse og mere faglig viden om smertebehandling blandt plejepersonale og læger, så vi kan få en ensartet tilgang til smertebehandling i hele landet, siger hun.

LÆS OGSÅ Mogens G. Nielsen er enhver kommunaldirektørs drøm

Sundhedsstyrelsens understregede sidste år i en national klinisk retningslinje for demens og medicin, at det er god praksis at observere patienten med henblik på at reducere eller stoppe behandlingen med opioider, hvis det er usikkert, om patienten fortsat har gavn af behandlingen. tkn@kl.dk 

 

Om undersøgelsen

I kortlægningen har forskerne analyseret data om forbruget af stærk smertestillende medicin (opioider) blandt ældrebefolkningen i Danmark i 2015. 

De ældre borgere blev opdelt i fire grupper:

  • hjemmeboende ældre uden en demensdiagnose - ca. 1 mio. personer
  • hjemmeboende ældre med en demensdiagnose - knap 20.000 personer
  • ældre i plejebolig uden en demensdiagnose - godt 22.000 personer
  • ældre i plejebolig med en demensdiagnose - godt 16.000 personer

Så mange hjemmeboende ældre var på et tidspunkt i løbet af 2015 i behandling med opioider:

  • 16 pct. af de hjemmeboende ældre uden en demensdiagnose. 
  • 24 pct. af de hjemmeboende ældre med en demensdiagnose.

Så mange ældre i plejebolig var på et tidspunkt i løbet af 2015 i behandling med opioider:

  • 44 pct. af de ældre i plejebolig uden en demensdiagnose
  • 40 pct. af de ældre i plejebolig med en demensdiagnose.

Da der er tale om et registerstudie, bør opdelingen i ældre med og uden demens tages med et gran salt. Det skyldes, at ikke alle med demens er registreret med en demensdiagnose i de nationale sundhedsregistre. Blandt ældre i plejebolig antager man, at andelen af beboere med demens er væsentligt højere end det registrerede antal demensdiagnoser.

Læs mere her: Jensen-Dahm C, Købstrup Zakarias J, Gasse C, Waldemar G. Geographical Variation in Opioid Use in Elderly Patients with Dementia: A Nationwide Study. Journal of Alzheimer's disease. 2019.

https://www-ncbi-nlm-nih-gov.ep.fjernadgang.kb.dk/pubmed/31322575

Sundhedsstyrelsen: National klinisk retningslinje for demens og medicin. 2018

Emneord
Demens, Sundhed, Ældre

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Store kommunale forskelle i brugen af morfin til demente Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger