Jens Folman til at stå i spidsen for job- og socialcentre i Solrød Kommune. Foto Solrød Kommune
Jens Folman til at stå i spidsen for job- og socialcentre i Solrød Kommune. Foto Solrød Kommune
28.08.2019 kl. 16.30

Solrød får ny job- og socialchef fra statslig styrelse

Solrød Kommune får ny erfaren job- og socialchef, der kommer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

47-årige Jens Folman begynder 1. oktober i stillingen som job- og socialchef i Solrød Kommune.

Cand. scient. pol. Jens Folman forlader en stilling som arbejdsmarkedsdirektør i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) for at komme til Solrød Kommune.

Jens Folman har blandt andet haft ansvaret for implementeringen af den såkaldte LAB forenklingsaftale og etableringen af STARs task force. Før sin tid hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har han blandt andet i fem år varetaget stillingen som arbejdsmarkedschef i Kalundborg Kommune.

- Der er ingen tvivl om, at Jens Folman er en garvet arbejdsmarkedsmand, der brænder for at hjælpe borgere, der står uden for arbejdsmarkedet, og vi har i valget af ham lagt stor vægt på både hans store engagement og brede erfaring inden for området. Samtidig er han et behageligt menneske, og vi glæder os meget til at byde ham velkommen, siger Dorte Saabye, direktør i Solrød Kommune.

LÆS OGSÅ Ny socialdirektør i Nordfyn

Jens Folman, der blev valgt ud af et ansøgerfelt på 34 personer, kommer til at stå i spidsen for et visionært job- og socialcentre, hvor han skal varetage en bred vifte af både beskæftigelsesrettede og sociale opgaver.

- Jeg glæder mig helt vildt til at komme tilbage til den kommunale jobcenterdrift – og jeg glæder mig i særdeleshed til at komme til Solrød, hvor socialområdet og jobcenterområdet er tænkt sammen. Her har Solrød været forudseende og fremsynede, og det er jeg sikker på vil være en kæmpe fordel, når nye tværgående lovinitiativer skal implementeres. Fra mit nuværende arbejde kender jeg Solrød som en velfungerende kommune med resultater, som på nogle områder er blandt landets bedste. Og det bliver en fornøjelse at skulle stå i spidsen for en flok virkelig dygtige ledere og medarbejdere, siger Jens Folman om sin nye stilling.

Jens Folman overtager stillingen efter Maibritt Kuszon, der den 14. august forlod sin stilling til fordel for en stilling som chefkonsulent hos KL’s Konsulentvirksomhed. tkn@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Solrød får ny job- og socialchef fra statslig styrelse Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger