Carsten Rasmussen - på rundtur til landsbyene Foto: lejre Kommune
Carsten Rasmussen - på rundtur til landsbyene Foto: lejre Kommune
28.08.2019 kl. 09.00

Lejres borgmester flytter ud til borgerne

I morgen, torsdag, flytter Lejre Kommunes borgmester Carsten Rasmussen (S) sit kontor til Englerup for en dag. Det er første stop på en rundtur, der vil bringe borgmesteren til mange flere steder i Lejre Kommune.
tekst Tom Ekeroth

.–Jeg taler jo med mange forskellige mennesker i mit arbejde, men jeg vil alligevel gerne lidt mere systematisk ud til borgerne, så jeg får en endnu bedre fornemmelse af, hvad der rører sig dér, hvor livet foregår. Og forhåbentlig kommer jeg også i kontakt med nogle, der normalt ikke lægger vejen omkring rådhuset, siger Carsten Rasmussen. Hans kontor bliver indrettet i kommunens rullende mødested, Vores Sted-vognen. "Vores sted" er en visionen for den decentrale Lejre Kommune. Det er også en bog, som er fortællingen om kommunen.

 Lejre Kommune består af i alt 49 små byer og landsbyer. Borgmesterens rundtur er et led i bestræbelserne på at bringe det politiske arbejde tættere på borgerne og styrke samarbejdet om at udvikle kernevelfærden. Det var et behov, som det midlertidige Kernevelfærdsudvalg også pegede på, da det afleverede en række anbefalinger til Lejres kommunalbestyrelse i 2018. Andre initiativer i samme retning er muligheden for, at borgerne kan stille forslag til politikerne. Kommunalbestyrelsen inviterer også borgerne til fællesspisninger, såkaldte tallerkentræf. Og i næste måned begynder det nye landsbyudvalg sit arbejde.

–Alle emner kan tages op, når jeg er på besøg. Ordet er frit. Det vigtigste for mig er, at det er emner, som optager den enkelte, siger borgmesteren. tek@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Lejres borgmester flytter ud til borgerne Felter med * skal udfyldes
 
Af: Flemming Nielsen
Sjov Senior Motion, Lejre - Mad for mænd
Den 27.11.2019 kl. 14:56

Affaldssortering???

svar på: Lejres borgmester flytter ud til borgerne

Vi er en del brugere af skolekøkkenet på Hvalsø Skole, hvor vi laver mad for mænd.
Vi undrer os, som voksne mennesker, at der ikke er affaldssortering i skolekøkkenet.
Vi syntes, det er en naturlig start for børnene/de unge mennesker, at de bliver opfostret med at sortere affald, i lig med det de gør hos forældrene, og vi andre gør i vore hjem.
Vi kan jo læse, at det er Lejre Kommunes ideologi, at vi skal være en grøn kommune.
Med venlig hilsen
Flemming Nielsen
Sjov Senior Motion, Lejre
Mad for mænd.
22551525

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger