Finansministeren konstaterer et hul i statskassen på omkring 3,5 milliarder kroner. Det ændrer ikke på det vi skal forhandle om i morgen, siger KL's næstformand Martin Damm. Foto Finansministeriet
Finansministeren konstaterer et hul i statskassen på omkring 3,5 milliarder kroner. Det ændrer ikke på det vi skal forhandle om i morgen, siger KL's næstformand Martin Damm. Foto Finansministeriet
27.08.2019 kl. 13.30

Hul i statskassen ændrer ikke på mængden af velfærdsopgaver

Der er et hul i statskassen på størrelse med 3,5 milliarder kroner, siger finansministeren efter servicetjek af de offentlige finanser. Det ændrer ikke på, at kommunerne står med en lang række udfordringer, som regeringen skal prioritere, siger KL’s næstformand.

Finansminister Nicolai Wammen har netop holdt pressemøde (kl. 12.30, tirsdag), efter han fået foretaget et tjek af statskassen. Det var ikke specielt opløftende skal man forstå.

Servicetjek af de offentlige finanser viser pres på offentlige budgetter på mindst 3,5 milliarder kroner.  Som den nye finansminister sagde, så har den forrige regering efterladt en betydelig bunke ubetalte regninger. Nicolai Wammen påpeger, at den danske økonomi dog står stærkt, men verden er blevet mere usikker, og det kan lægge en dæmper på fremgangen.

Mangler penge til velfærd

Bunken af ubetalte regninger består blandt andet af en manglende vejafgift, udhuling af registreringsafgiften og fortsatte udeståender om finansieringen af politiske aftaler om blandt andet folkeskole og arbejdsmiljø er blandt årsagerne til en samlet efterladt regning på 3,5 milliarder kroner i 2020.  Herunder er også, at der skal findes penge til politiet og anklagemyndigheden, der, som følge af et fald i bevillingerne og pres på udgifterne, har en udfordring på 1 mia. kr. i 2020. 

- Vores servicetjek viser desværre, at den tidligere regering har efterladt en meget stor regning, som vi skal finde på næste års budget. Dyre afgiftslettelser er ikke betalt. Vigtige opgaver i vores politi og skattevæsen skal løses. Det er penge, vi så ikke kan bruge på at forbedre vores velfærd, og det gør opgaven sværere, at Lars Løkke Rasmussens regering ikke udviste rettidig omhu, siger finansminister Nicolai Wammen og fortsætter.

LÆS OGSÅ Konsulentmilliarderne der blev væk

–Når man ser på dansk økonomi nu og til næste år i den Økonomisk Redegørelse for august, så står det klart, at opsvinget i dansk økonomi nu er inde i sit syvende år. Det er forventningen, at væksten vil fortsætte, men i et gradvist lavere tempo – i forlængelse af seneste års tendens. BNP skønnes at vokse med 1,7 procent i år og 1,6 procent næste år.

Wammen påpeger, at dansk økonomi grundlæggende har det godt, men der er usikkerhedstendenser i verdensøkonomien.

–Dansk økonomi er på den ene side grundlæggende sund med høj beskæftigelse, lave renter og en pæn vækst i privatforbruget. Men vi skal sikre, at pengene følger med, når vi bliver flere børn og ældre, hvilket jo er en glædelig udvikling. En stærk økonomi skal virke for alle og især for dem, som er i fare for at blive efterladt på perronen. Vi har muligheden for at indfri den ambition nu. Derfor vil vi blandt andet udvikle den offentlige velfærd, lover Nicolai Wammen.

Nu må regeringen prioritere velfærd

Efter at have hørt på finansministerens udlægning havde KL’s næstformand Martin Damm (V) følgende kommentar på kommunernes vegne.

LÆS OGSÅ Få bedre styr på udgifterne til specialundervisning

–Et hul i statskassen ændrer ikke på, at kommunerne her og nu står med nogle store økonomiske udfordringer. Dels fordi vi bliver flere ældre og kronikere, dels fordi vi endnu ikke har løst sundhedsvæsenets udfordringer, og dels fordi flere lever med en fysisk eller psykisk lidelse og har brug for kommunernes hjælp. De udfordringer skal løses – og så må regeringen jo prioritere, siger Martin Damm.

KL sidder netop nu og forhandler med regeringen om kommunernes økonomi for 2020.

–Udgangspunktet for de forhandlinger er blandt andet en valgkamp med meldinger om løft af velfærden, så vi kan følge med de udviklinger og udfordringer, vi står med i kommunerne. Og så vi kan levere den velfærd, som borgerne med rette forventer. Det udgangspunkt har ikke ændret sig med dagens melding fra finansministeren, siger Martin Damm.

Forhandler videre i morgen

KL og regeringen mødes igen til forhandlinger igen i morgen onsdag den 28. august kl. 10.30.

LÆS OGSÅ Regnskab 2015 – presset kommunal økonomi

- Det er jo ikke nyt, at en ny regering som noget af det første kigger finanserne efter i sømmene. Og det er egentlig heller ikke nyt, at det eftersyn resulterer i meldinger om en slunken kassebeholdning. Nu handler det om, at regeringen må prioritere og finde de nødvendige midler til den kommunale velfærd, siger KL’s næstformand.
Frem mod 2025 forventes der at blive 75.000 flere af de ældste ældre over 80 år og dermed også flere med en kronisk sygdom som KOL eller diabetes type-2. Det betyder et øget pres på de kommunale pleje- og sundhedsopgaver og understreger behovet for en sundhedsreform, der klart definerer opgaver, kompetencer, kvalitet og økonomi i det nære sundhedsvæsen. Samtidig er udgifterne på det specialiserede socialområde – udgifter til borgere med et handicap eller psykiske lidelser – steget med 1,8 milliarder kroner på kun fem år, og stort set alle kommuner melder om udfordringer med at overholde budgetterne på det specialiserede socialområde.

Behov for bygninger

Et centralt tema i forhandlingerne er derfor behovet for at løfte kommunernes serviceramme, så kommunerne kan bruge flere penge på ældre, borgere med et handicap, dagtilbud, sundhed, skoler med videre.

Også kommunernes muligheder for at bygge og renovere står højt på listen over centrale temaer i forhandlingerne.

–Hvis vi skal kunne levere en moderne service til borgerne, der matcher de behov og forventninger, de har, kræver det, at vi kan bruge de nødvendige midler på vores bygninger og veje mv. Samtidig skaber den demografiske udvikling et øget behov for investeringer på grund af ændringer i befolkningssammensætningen. Nogle steder bliver der flere borgere, nogle steder færre. Nogle steder flere ældre, andre steder flere børn. De forskelligartede behov skal kunne imødekommes på en tidssvarende måde. Derfor er det afgørende, at de kommunale anlægsmuligheder forbedres gennem en højere anlægsramme, siger Martin Damm. tkn@kl.dk

LÆS OGSÅ Hvad har finansloven med kommunerne at gøre?

 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Hul i statskassen ændrer ikke på mængden af velfærdsopgaver Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger