I Høje-Taastrup Kommune er udgifterne til borgere med handicap og sindslidelser steget med 100 mio. kr. på ti år. Foto: Colourbox
I Høje-Taastrup Kommune er udgifterne til borgere med handicap og sindslidelser steget med 100 mio. kr. på ti år. Foto: Colourbox
26.08.2019 kl. 11.00

Borgmester og handicapformand varsler katastrofe

Der skal penge på bordet nu og en ny finansieringsmodel, ellers går det helt galt, lyder det fra borgmester i Høje-Taastrup, Michael Ziegler (K) og formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, i et fælles opråb under forhandlinger af økonomiaftalen.

På Twitter forklarer den konservative borgmester Michael Ziegler det sådan:

"Borgere med svære handicaps lever heldigvis længere og længere. Det er godt. Men det udfordrer økonomien i kommunerne for markant flere skal hjælpes og vi kompenseres slet ikke. Det udhuler velfærd. Folketinget må tage ansvar. Nu!"

Borgmesteren fra Høje Taastrup er gået sammen med formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen i håb at råbe regeringen op i forbindelse med økonomiforhandlingerne, om kommunernes økonomi for de næste to år.

Budskabet er, at der skal afsættes markant flere penge til handicapområdet - ellers lurer en katastrofe lige om hjørnet.

LÆS OGSÅ Økonomiforhandlinger: KL melder om opbakning fra baglandet

Rundt om i landet er der masser af eksempler på, at kommunerne må svinge sparekniven over handicapområdet.

I Michael Zieglers egen kommune er udgifterne til det specialiserede voksenområde, som omfatter alle tilbud og ydelser til voksne borgere med handicap eller sindslidelser, er eksploderet.

På ti år udgifterne i kommunen på omkring 50.000 indbyggere steget med 100 millioner kroner, og det kan få konsekvenser, hvis der ikke bliver gjort en indsats nu.

– Konsekvensen vil år for år være, at vi enten udhuler de kommunale velfærdsområder som skoler, daginstitutioner og ældrepleje, eller at vi ender med nogle helt uværdige tilbud til vores borgere med handicap, siger borgmester Michael Ziegler (K).

LÆS OGSÅ Kommunernes udgifter til handicappede eksploderet

Ifølge beregninger fra KL er udgifterne på landsplan steget med 1,8 milliarder kroner i de seneste fem år alene til voksne med handicap eller psykiske vanskeligheder.

En milliard til brandslukning

Formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, håber, at der i økonomiforhandlingerne bliver afsat mindst en milliard kroner ekstra til handicapområdet.

Det er kun til at klare de umiddelbare merudgifter. Han mener også, at der skal en helt anden finansieringsmodel til.

–Der er behov for at se på den serviceramme, som kommunerne får udstukket fra Finansministeriet. Jeg forventer, at vi snart kan sætte os ned med social- og indenrigsministeren og finansministeren og se på, hvad vi kan gøre på længere sigt, så vi kan undgå de her brandslukninger, siger Thorkild Olesen.

LÆS OGSÅ Økonomiforhandlinger starter: KL er blevet indkaldt til første politiske møde

Han foreslår, at forsøgsvis kunne prøve en model, hvor kommunerne kunne undtage visse sociale udgifter fra servicerammen.

Borgmester Michael Ziegler mener også, at der god grund til at diskutere en ny model, der ikke undergraver økonomien på andre velfærdsområder.

–For eksempel kunne det være en budgetgaranti, som sikrer, at den enkelte kommune har et incitament at gøre det klogt, men samtidigt så alle kommuner under ét får dækket deres udgifter på det her område, siger borgmesteren.

Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, mener at borgmesteren og Danske Handicaporganisationers formand påpeger et reelt problem. Han er dog forsigtig med at love noget konkret under forhandlingerne.

LÆS OGSÅ Lovændring har været dyr for Horsens

–Jeg er ganske overbevist om, at handicapområdet kommer på bordet i forbindelse med økonomiforhandlingerne og finanslovsforhandlingerne. Vi vil styrke velfærden, efter at den er blevet underfinansieret i en årrække med en borgerlig regering, siger finansordføreren til DR.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Borgmester og handicapformand varsler katastrofe Felter med * skal udfyldes
 
Af: Lars Bremer
Den 28.08.2019 kl. 05:02

"DET HANDLER IKKE KUN OM PENGE" - og katastrofen er sket..!

svar på: Borgmester og handicapformand varsler katastrofe

Katastrofen er jo sket "Michael Zieglerket og Thorkild Olesen" og den skete den dag at kommunerne og det kommunalselvstyre overtog hele ansvaret for handicapområdet efter amterne og det bliver kun være. Kommunerne har bevist at de ikke evner opgaven, "jnf alle klagesagerne i Ankestyrelsen m.m" og det kommunaleselvstyre er ved helt at spare mennesker med et handicap ihjel. Hvad mener KL og du Michael Zieglerket og Thorkild Olesen om den manglen retssikkerhed i landets kommuner?" den er nu så åbenlys og dybt kritisabel at selv Ankestyrelsen og socialstyrelsen før valget ville afholde en høring og læs hvad førende advokater siger om den manglende retssikkerhed og at Danmark ikke har en forvaltningsdomstol m.v sitat Advokat Mads Pramming er på forsiden af magasinet ”danske kommuner”, der har lavet et længere interview med ham om borgernes retssikkerhed (blandt andet). Det er meget fint, for vi bruger ellers det meste af vores tid på at slås med dem. sitat slut - Det ikke længere nok at håbe og tro Thorkild Olesen at det bliver bedre (DH) Der må handling til nu både politisk og fra DH, DHF mfl som historisk har givet politikerne og "systemet alt for let spil" og det må være tid til selvransagelse. Thorkild Olesen man behøver bare at læse med på FB og andre sociale-medier og debatindlæg i dagspressen fra borger med et handicap og deres familier, så det tydeligt at "Katastrofen er sket" og vi med et handicap og vores familier ikke kan holde til mere..! og der bør klages til EU og FN overforhold for mennesker med et handicap i Danmark og den manglende retssikkerhed..!

https://www.facebook.com/ehmerpramming/posts/1333456276778936

Af: Lars Bremer
Den 27.08.2019 kl. 22:01

Det hander ikke kun om penge - men hvordan vi som samfund ser på "mennesker med et handicap"

svar på: Borgmester og handicapformand varsler katastrofe

Man bliver ved med politisk i KL og kommunerne mfl at omtale og se på mennesker med et handicap som var vi med et handicap en dårligforretning og kun en byrde for samfundet. Der er noget helt fundamentalt galt med den måde vi respektere og ser på mennesker med et handicap på her hjemme – og politikerne har et stort moralsk medansvar for at forholdene er som de er - f.eks. så vil kun 22 %af landets virksomheder i dag 2019 ansætte en person med et handicap i kørestol selv om vedkommende er den bedst kvalificeret til jobbet, og den er helt gal med retssikkerheden, på handicapområde i kommunerne og Ankestyrelsen og det har intet at gøre med kommunernes økonomi som "gerne køber dyr kunst og bygger kulturhuse for milla af skattekroner" og her er de handicappede et meget let offer og det udnyttes politisk –. Danmark mangler en forvaltningsdomstol så det får konsekvenser for kommunerne og deres forvaltning når den ikke overholder landets love og regler- og det har ofte karakter af at være en ren skueproces som køre imellem Ankestyrelsen og kommunerne i årevis til borgerne opgiver kampen med systemet "uværdig for en retsstat" – og kommunerne evner ikke at yde den borgerservice og de hjælpemiddeler der gør at men med et handicap kan få eller fastholde et job - Forholdene for mennesker med et handicap i Danmark som kun bliver være og være - smertegrænsen er nået og det er tydeligt at KL og kommunerne ikke evner opgaven og bar blæser på borgernes retssikkerhed. DH og Handicaporganisationer har råbt op i årevis men det har jo intet rykket politisk eller forbedret retssikkerheden tværdig imod - Vi med et handicap og vores familier er nærmest fuldstændig politisk til grin og ignoreret på Christiansborg og af det kommunale selvstyre. Der bør klages til FN og EU over forholdene for mennesker med et handicap i Danmark og vores manglende retssikkerhed. – og noget er ved at ske "#en millionstemmer" mfl, og vi med et handicap og vores familier er ved at få nok af KL og kommunernes mærkelige menneskesyn og den manglende retssikkerhed.

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger