Assens Rådhus. Foto: Colourbox
Assens Rådhus. Foto: Colourbox
19.08.2019 kl. 15.16

Socialdemokrater på jagt efter ny spidskandidat

Charlotte Vincentz Petersen vil ikke længere være spidskandidat for Socialdemokratiet i Assens Kommune.

Socialdemokrater i Assens skal på udkig efter et nyt ansigt, der kan tage kampen om borgmesterposten op. Den nuværende spidskandidat, som anførte partiet ved valget i 2017, har nemlig valgt at trække sig.

Det skriver Socialdemokratiet i Assens i en pressemeddelelse ifølge TV2 Fyn.

– Til Socialdemokratiets repræsentantskabsmøde tilbage i marts meddelte Charlotte Vincentz Petersen, at hun fremover ikke ønsker at stille sig til rådighed som spidskandidat, da det ikke længere er foreneligt med hendes arbejde som formand for 3F i Odense, skriver partiets lokalformand Jacob Schreiner.

Fordi der både var folketingsvalg og EP-valg i udsigt, valgte partiet at holde beslutningen hemmelig indtil nu.

LÆS OGSÅ Byrådsveteran takker af efter valg til Folketinget

Charlotte Vincentz Petersen blev valgt til spidskandidat i 2015 og gik til valg i 2017. Her fik hun 1.170 personlige stemmer, mens hendes parti gik 7,2 procentpoint tilbage. Borgmester Søren Steen Andersen fik 4.223 personlige stemmer ved samme valg.

Den afgåede spidskandidat beholder sin plads i Assens Byråd og posten som gruppeformand for S. jki@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Socialdemokrater på jagt efter ny spidskandidat Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger