Foto: Frederikberg Kommune
Foto: Frederikberg Kommune
16.08.2019 kl. 11.08

Kommunal veteran forlader politik

Pernille Høxbro (K) stopper i Frederiksberg Kommunalbestyrelse.
tekst

Rådmand og formand for socialudvalget Pernille Høxbro har med udgangen af september 2019, valgt at træde ud af politik.

Pernille Høxbro har igennem sine 26 år lange karriere i Frederiksberg Kommunalbestyrelse favnet bredt og har bestridt flere ansvarstunge udvalgs- og bestyrelsesposter, bl.a. som formand for kommunens børneudvalg, bolig- og ejendomsudvalg samt nu socialudvalget og har gennem flere perioder været medlem af magistraten.

Hun oplyser, at hun har valgt at udtræde af kommunalbestyrelsen, da hun i sommer blev gift og flytter fra byen til oktober.

– Det har ikke været nogen nem beslutning for mit hjerte vil altid banke for Frederiksberg, og jeg kommer til at savne mit samarbejde med byens nye og dygtige borgmester og de mange andre ildsjæle, der dagligt gør en kæmpe indsats for Frederiksberg, siger Pernille Høxbro i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ Gribskov vil af med velfærdsdirektør

Borgmesteren udtrykker også, at Pernille Høxbro vil komme til at blive savnet i kommunalbestyrelsen.

– Pernille har et medfødt politisk talent – hun er en skarp og markant debattør og har igennem alle årene været en forkæmper for både børn, ældre, handicappede og social udsatte. Personligt sætter jeg stor pris på Pernille. Hun er et bestemt, men også varmt menneske med hjertet på rette sted. Vi kommer til at savne Pernille i den konservative gruppe, siger borgmester Simon Aggesen (K)

Carina Høedt overtager som 1. suppleant Pernille Høxbros plads i kommunalbestyrelsen. frov@kl.dk

Emneord
Navne, Byråd

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kommunal veteran forlader politik Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger