Foto: Aalborg Kommune
Foto: Aalborg Kommune
14.08.2019 kl. 09.31

Ny fælles rusmiddelpolitik i Aalborg

Ungdomsuddannelserne i Aalborg har lavet en ny fælles rusmiddelpolitik. Målet er at sikre ensartede, sunde og trygge rammer for de unge på alle ungdomsuddannelser.

Ungdomsuddannelserne i Aalborg er sammen med Kommunen blevet enige om en ny fælles rusmiddelpolitik.

Den nye rusmiddelpolitik skal skabe rammer, så eleverne møder de samme retningslinjer på alle ungdomsuddannelserne i kommunen.

– Vi vil gerne give forældrene en tryghed, når vi klart melder vore holdninger ud i forhold til brug eller misbrug af rusmidler. Helt konkret vil vi selv lave alkoholfrie fester for de nye elever. Vi vil lave alkoholfrie fredagscafeer, hvor det handler om andet end at drikke alkohol. Og så vil vi som altid holde et godt øje med de nye elever i forhold til de normale fester, siger Torben Poulsen, rektor på Aalborghus Gymnasium i en pressemeddelelse.

– Det er et tydeligt signal, vi sender, når vi på tværs af alle ungdomsuddannelserne står sammen om en ny politik. Og så sikrer vi os også, at eleverne ikke vælger uddannelse efter institutionernes holdninger til rusmidler, siger Torben Poulsen.

LÆS OGSÅ Ny enhed skal hjælpe Greves unge

Og rektoren bliver bakket op af Aalborg Kommune, der er glade for den brede opbakning til den nye politik.

– Vi har et fælles ansvar for at give vores elever nogle rigtigt gode betingelser for en god studietid på ungdomsuddannelserne. Selvfølgelig skal der være plads til masser af fester, men det skal være under ordnede forhold på ungdomsuddannelserne. Derfor er jeg meget glad for, at alle bakker op om den her nye rusmiddelpolitik, siger Mads Duedahl, rådmand i Sundheds- og Kulturforvaltningen i Aalborg Kommune.

Den nye fælles rusmiddelpolitik gælder i de næste 4 år og skal tages op til revision 2023. frov@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Ny fælles rusmiddelpolitik i Aalborg Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger