Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
14.08.2019 kl. 10.30

Aalborg og Grønland mødes til musik og samarbejde.

Aalborg gør klar til at drage mod venskabsbyen Nuuk. Der skal snakkes erhvervssamarbejde og høres klassisk musik.

Hvert andet år er venskabskommunerne Kommuneqarfik Sermersooq og Aalborg Kommune vært for arrangementet "AalborgDage i Nuuk" og "GrønlandskeDage i Aalborg".

I år er det blevet tur til at aalborgenserne drager mod Nuuk.

– Venskabet mellem Aalborg og Grønland er stærkt og omfangsrigt. Politikere, embedsfolk, repræsentanter fra erhvervslivet og den kulturelle scene er taget til Grønland for at udvikle venskabet og samarbejdet inden for for det politiske, erhvervsmæssige og kulturelle, siger borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) i en pressemeddelelse.

DC Supply er en af de virksomheder fra Aalborg, der ser frem til at rejse mod Nuuk. De leverer blandt andet frosthuse til fiskeindustrien, de har lavet velkomstområdet i Nuuk til krydstogtskibe, kontormoduler og et herberg.

LÆS OGSÅ Nyt samarbejde om Limfjordsturismen

 – Vi har udviklet og udvidet aktiviteterne med årene, så vi har et aktivt og nærværende samarbejde med Grønland. Vi kobler os på AalborgDagene, da det giver os et rigtig godt netværk og kontakt til nye kunder, så vi glæder os, siger Jan Bager, der er salgschef hos DC Supply.

Første koncert i Grønland

Udover det brede erhvervssamarbejde er der også i år et fokus på kulturen.

Aalborg Symfoniorkester rejser nemlig med for at opføre deres første koncerter i Grønland.

I Grønland er der et spirende miljø for klassisk musik på musikskoleniveau, men Aalborg Symfoniorkester vil sammen med Sermersooq Musikskole, Kommuneqarfik Sermersooq og Aalborg Kommune sætte fokus på klassisk musik og mødet med borgere, erhvervsaktive, pensionister, syge og raske, børn m.fl.

LÆS OGSÅ Sønderborg ansætter medarbejder til at udvikle handelslivet

– Vi ser frem til at opleve, observere og lære om det lokale musikliv. Men vi ser også frem til at opleve Aalborg Symfoniorkester give koncerter i kulturhuset, på hospitalet, på plejehjem, i gadebilledet og på Børnecenteret Mælkebøtten, siger producent Michael Pilgaard fra Aalborg Symfoniorkester.

Fra Aalborg Kommune deltager magistraten og direktørgruppen, repræsentanter fra erhvervslivet samt kulturen. Fra Nuuk deltager repræsentanter fra Udvalg for Økonomi og Erhverv, formænd for de øvrige udvalg, erhvervslivet og kulturen. frov@kl.dk 

Emneord
Erhverv, Kultur

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Aalborg og Grønland mødes til musik og samarbejde. Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger