Foto: Liberal Alliance
Foto: Liberal Alliance
12.08.2019 kl. 14.00

Lokal spidskandidat forlader Liberal Alliance

Liberal Alliances spidskandidat i Sydjyllands storkreds siger farvel til partiet.

Efter omkring to måneders tænkepause efter folketingsvalget har Steen Holm Iversen valgt at forlade Liberal Alliance. Det skriver JydskeVestkysten.

– Jeg kan sagtens se mig selv i partiets politik. Jeg ser bare ikke mig selv repræsenteret i den tilbageværende folketingsgruppe, som sætter den daglige politiske kurs for Liberal Alliance. Det, der foregår på Christiansborg, smitter jo af på mig, forklarer Steen Holm Iversen.

Efter folketingsvalget i juni kom Liberal Alliances Henrik Dahl i medierne med en hård kritik af partiets top. Han mente at partiet var "gennemsyret af nepotisme" med et "A- og B-hold".

Det fik Steen Holm Iversen til at true med at forlade partiet, hvis ikke Henrik Dahl blev sanktioneret på baggrund af hans kommentarer om daværende formand Anders Samuelsen.

LÆS OGSÅ Kommunal veteran forlader politik

Både Henrik Dahl og Steen Holm Iversen kæmpede om mandatet i Sydjyllands Storkreds, der gik til Henrik Dahl, der fik flere end dobbelt så mange stemmer som Steen Holm Iversen.

Steen Holk Iversen er 54 år og har været medlem af Liberal Alliance siden 2014. Han er tidligere major og har arbejdet for forsvaret i mange år.

Han fortsætter som løsgænger i Varde byråd. frov@kl.dk 

Emneord
Byråd

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Lokal spidskandidat forlader Liberal Alliance Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger