Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
01.08.2019 kl. 08.30

Tilbud til psykisk syge skal være billigere og mere effektive

I Næstved Kommune fortsætter presset med at stige på det psykiatriske område. Nu vil Omsorgs-og Forebyggelsesudvalget samle indsatsen et sted -det skulle gerne blive både bedre og billigere.
tekst Tom Ekeroth

De kommende år vil presset på Næstved Kommunes tilbud til psykisk syge stige markant, men der er  ikke udsigt til, at der vil blive kanaliseret flere penge til området, og derfor har Omsorgs-og Forebyggelsesudvalget besluttet, at administrationen skal arbejde videre med at samle kommunens tilbud til psykisk syge i en enhed for at gøre driften billigere, mere robust og mere effektiv.  Det skriver Sjællandske.

–Vi ser både på det faglige og det  økonomiske  , siger formand for Omsorgs-og Forebyggelsesudvalget Michael Perch (S) til bladet.

Området hører under Center for Socialt Psykiatri, som har udarbejdet en plan for, hvordan dette kan lade sig gøre.

Nye boliger

Administrationen har foreslået, at man kan flytte alle kommunens aktiviteter til en enkelt adresse i byen. Tanken er både at flytte beboere fra forskellige tilbud i kommunen og hjemtage borgere fra andre kommuner og placere dem samme sted

LÆS OGSÅ Odense vil sælge Fjernvarme Fyn

Michael Perch fortæller, at man tidligere har gjort noget lignende uden problemer.:

–Vi laver en indslusning, og hvis det er nødvendigt, sætter vi normeringen op. Sidst glædede folk sig til at flytte, for de kunne se noget bedre, siger han.

Han mener, at Næstved Kommune har mange gode tilbud, og det er netop kommunens opgave at give borgerne det rette tilbud.

–Vi skal se på effekten, siger han.

LÆS OGSÅ Handicapområdet får glæde af mere service

Michael Perch fortæller, at man er klar til at tage individuelle hensyn, da det jo er syge og svage borgere.

Centerchef i Center for Psykiatri Bo Gammelgaard slår fast, at man ikke kan tvinge borgerne til at flytte. Det forhindrer lovgivningen, men han forventer ingen problemer:

-Vi har gjort det før, siger han og henviser til flytningen på det social pædagogiske område sidste år, siger han til Sjællandske. tek@kl.dk 

Emneord
Budget, Psykiatri

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Tilbud til psykisk syge skal være billigere og mere effektive Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger