Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
26.04.2019 kl. 09.30

Aarhus vil være fri for nationale tests

Flertal i byrådet vil søge regeringen om frikommuneforsøg for at gøre de nationale tests frivillige for skolerne.
tekst Tom Ekeroth

Alle  folkeskoler  i Aarhus skal fremover kunne friholde eleverne fuldstændig for nationale tests. Det besluttede et flertal i Århus Byråd.

På baggrund af de seneste ugers debat om de nationale tests manglende kvalitet, og om testene giver et reelt billede af elevernes færdigheder, ønsker et flertal i Aarhus Byråd at fritstille folkeskolerne i forhold til, om eleverne skal tage nationale tests. Det skriver Århus Stiftstidende

Flertallet, bestående af SF, Socialdemokratiet, de Radikale, Enhedslisten og Alternativet, vil derfor nu sende en dispensationsansøgning under regeringens frikommuneforsøg, så eleverne kan fritages for de obligatoriske tests i hele skoleforløbet.

– Testene presser børnene, er næsten umulige at omsætte til undervisning og forskerne har dokumenteret at de måler forkert. Derfor er jeg rigtig glad for, at et solidt flertal i  byrådet  er med på ideen om et frikommuneforsøg, så Aarhus kan gå foran i at sætte skolerne fri fra testene, siger Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge til Århus Stiftstidende. 

LÆS OGSÅ Rådmand vil lukke skole i Vollsmose

Anders Winnerskjold (S), politisk ordfører og næstformand i Børn- og Ungeudvalget  er ikke som udgangspunkt imod tests eller evalueringsværktøjer.

– Men de nationale virker ikke. De er unøjagtige og upræcise, og derfor ønsker vi, at de sættes i bero. tek@kl.dk 

Emneord
Skoler

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Aarhus vil være fri for nationale test Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger