Vejles borgmester: Vigtig med bane til Billund Lufthavn foto: Colourbox
Vejles borgmester: Vigtig med bane til Billund Lufthavn foto: Colourbox
24.04.2019 kl. 09.45

Borgmester sender brev til statsministeren om bane til Billund

Kraftig opfordring fra Vejle Kommune til regeringen om ny bane til Billund og bedre og direkte togforbindelser fra Herning/Struer over Vejle til København.
tekst Tom Ekeroth

Vejles borgmester Jens Ejner Christensen (V) har på byrådets vegne sendt et brev til statsministeren om en ny togbane til Billund og forbindelsen til Herning/Struer.

I brevet glæder byrådet sig over, at regeringen og Dansk Folkeparti i den nye trafikaftale fuldt og endeligt har skrinlagt planerne om en ny jernbanebro over Vejle Fjord. Samtidig er der tilfredshed med, at intentionerne i togfonden om at etablere en bane til Billund Lufthavn og Billund-området fortsat er prioriteret i aftalen.

Men Vejle Byråd finder dog, at der bør være en større sammenhæng mellem strækningen fra Stuer over Herning og videre til og fra Billund Lufthavn og finder også, at det er teknisk muligt.

"Vejle Kommune skal på det kraftigste opfordre regeringen til at overveje bedre togforbindelser på strækningen, herunder mulige til-/frakoblinger af togstammer, så at gennemkørende tog fra Struer over Herning til København fortsat kan gennemføres", hedder det i brevet til statsministeren.

LÆS OGSÅ Kasseeftersyn skaber usikkerhed om ny Storstrømsbro
FOR ABONNENTER

Vejle Kommune opfordrer også til, at strækningen fra Vejle mod nordvest bliver elektrificeret.

Understøtter vækststrategi

I en kommentar til brevet siger borgmester Jens Ejner Christensen, "at det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at man også skal kunne komme til og fra Danmarks næststørste lufthavn via jernbane."

"Billund Lufthavn på det nationale jernbanenet understøtter de vækstplaner, lufthavnen har som områdets store vækstmotor, og som vil fordoble antallet af passagerer til cirka syv millioner. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at vi generelt får bedre togforbindelser, og at vi selvfølgelig taler om direkte forbindelse til København fra hele Vestdanmark", understreger borgmesteren. tek@kl.dk 

Investeringsplan 2030 - Vejle Byråd.pdf

Emneord
Anlæg, Transport

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Borgmester sender brev til statsministeren om bane til Billund Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger