Foto: Albertslund Kommune
Foto: Albertslund Kommune
12.04.2019 kl. 12.30

Ny direktør i Albertslund

Anne-Mette Brandt bliver ny direktør for børn, sundhed og velfærd i Albertslund Kommune.
tekst Rudi Holm

Albertslund Kommune har ansat Anne-Mette Brandt som ny direktør for børn, sundhed og velfærd. Hun kommer fra et job som forvaltningschef for dagtilbuds- og sundhedsområdet i Frederiksberg Kommune og begynder i Albertslund den 1. juni.

– Det er en rigtig spændende udfordring for mig, og jeg glæder mig virkelig til at starte som områdedirektør for børn, unge og velfærd i Albertslund Kommune, siger Anne-Mette Brandt.

Anne-Mette Brandt indtræder i direktørforum i Albertslund Kommune, der udover hende består af kommunaldirektør Jette Runchel og Elisabeth Gadegaard Wolstrup, direktør for by, kultur, miljø og beskæftigelse. 

Anne-Mette Brandt er 50 år og uddannet cand.scient.pol. Hun efterfølger Kristina Koch Sloth, der den 1. februar startede som direktør i Lejre Kommune. ruh@kl.dk 

LÆS OGSÅ Slagelse indfører røgfri skoletid

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Ny direktør i Albertslund Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger