Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
11.04.2019 kl. 12.00

Kommune hjælper forening med at uddanne bisiddere

Foreningen Syg i Haderslev får til egen store overraskelse kommunal støtte til at uddanne tre bisiddere.
tekst Rudi Holm

Haderslev Kommune har besluttet at støtte Foreningen Syg i Haderslev økonomisk til at uddanne bisiddere, der hjælper borgere, som er syge eller føler sig klemt i systemet.

Foreningen yder blandt andet bistand til møder i Jobcentret, og når lovgivningen bliver for svær at forstå. Som et led i det arbejde har foreningen søgt og fået 20.000 kroner fra kommunens beskæftigelses- og integrationsudvalg til uddannelse af tre bisiddere.

– Vi har her i foråret haft en god dialog med foreningen, hvor de har fortalt om deres arbejde. I den forbindelse har de søgt om støtte til at uddanne tre medlemmer til bisiddere, og det giver rigtig god mening at støtte, for det er i alles interesse, at bisiddere er klædt bedst muligt på til deres opgave, siger formand for beskæftigelses- og integrationsudvalget i Haderslev Kommune, Jon Krongaard (DF).

Ifølge Jon Krongaard bakker medarbejderne i Haderslev Kommune op om beslutningen.

LÆS OGSÅ Århus dropper kontrollen
FOR ABONNENTER

I Foreningen Syg i Haderslev er der glæde over at blive anerkendt af byrådet i Haderslev.

– Vi håbede egentlig bare at få lov til at gøre opmærksom på nogle af de mest trælse forløb for syge og klemte i systemet. Vi er taknemmelige og også rigtig glade for både anerkendelsen og udsigten til et fortsat godt og konstruktivt samarbejde, siger formand for foreningen, Henriette Nissen. ruh@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kommune hjælper forening med at uddanne bisiddere Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger